Svar: Svært at putte vores søn

---

Kære fortvivlede mor

Sygdom, dagplejestart, alder, udvikling osv. spiller naturligt ind på jeres drengs søvn og der er igen tvivl om at de sidste måneder har været hårde for jer alle. Men nu går vi heldigvis den lysere tid i møde og slipper forhåbentlig for diverse forkølelser, sygdomme osv. i en periode og det skulle gerne give lidt fornyede kræfter til at komme ind i en god soverytme igen.

At man er nød til at ændre vaner under sygdom er naturligt og helt okay, så må man bare bruge lidt ekstra energi på at få skabt nye gode vaner, når der atter er lidt ro over feltet og det lyder som et fint tidspunkt nu.

I skal for det første overveje om det er ved at være tiden, at han kun sover middagslur en gang dagligt. De fleste børn vil mellem 12-18 måneder begynde at kunne nøjes med kun en lur og vil f.eks. sove mellem 12-14 hver dag. Det kan have betydning for at kunne sove om aftenen - han skal jo være træt og parat til at blive puttet, når I putter ham ...

Derudover så tænker jeg også at han aldersmæssigt lige ligger på grænsen mellem at kunne forstå at I er der, når han ikke kan se her og at I er forsvundet fra ham. De fleste børn vil omkring 16 måneders alderen have lidt mere forståelse for at man stadig er der, selvom man er ude af syne - indtil da så oplever mange børn at man forsvinder og de har brug for at kunne se en for virkelig at forstå at man stadig er der og ikke har forladt dem.

Derfor vil mange børn have behov for at man sidder hos dem om aftenen, når de skal sove. Altså at man bruger lidt tid på at sidde og læse en historie, tale lidt om dagen der er gået, synger en sang, holder dem i hånden osv. hvorefter de så lægger sig til at sove - præcis som I har oplevet at jeres dreng har kunne før.

Lige nu har han bare fået en erfaring med sig om at det er ubehageligt at sove, han har hostet, næsen er klottet til, han har haft ondt osv. og han er vågnet om natten - sengen og det at sove er således ikke det samme trygge og kendte som tidligere og det tager lidt tid at få givet ham trygheden igen.

Jeg tænker at det kunne være en mulighed, at du forsøger at holde dig i nærheden, laver noget praktisk på værelset, stryger tøj, lægger tøj samme eller lignende. Det ...

---

---

... er vigtigt at du signalerer at du er igang med noget, at du har noget du skal lave og du sidder ikke bare og venter på at han skal sove.

Imens du står og stryger tøj, lægger tøj sammen, lægger tøj på plads og derfor går lidt frem og tilbage, så skal du tale med ham "mor er lige her, læg dig ned skat, nat-nat" eller hvad du nu vil sige. Så du hele tiden holder fast i at det er sengetid og samtidig viser at du er der, passer på ham og at han roligt kan lægge sig til at sove og at det er det han skal nu. Han skal ikke lege, der skal ikke laves skæg og ballade, det er sengetid.

Netop det at han selv begynder at lægge sig ned, når du siger det til ham er vigtigt. Det er fint nok at du/I en gang imellem gør det for ham, lægger ham ned, putter dynen omkring ham, giver ham sutten, bamsen eller hvad han nu putter med og siger godnat, men det er også vigtigt at han selv begynder at lægge sig. Det at han selv begynder at gøre det er jo med til at give bevidstheden om at det faktisk er det han skal nu - ligge ned, slappe af, sove.

---

---

---

Vær som sagt opmærksom på puttetidspunktet og at han er træt og parat til at sove, når I putter ham. Put ham evt. en lille smule senere end I gør lige nu, så I er sikre på at han er træt og parat til at overgive sig. Hvis han puttes lidt for tidligt, så er risikoen for at han rejser sig og søger underholdning større.

Modsat, hvis han rejser sig og søger sjov og ballade, så er der i princippet heller ikke noget i vejen for at I går. Det kan her være en rigtig god idé netop at gå lidt frem og tilbage og ikke blive siddende. Det er vigtigt at I signalerer at det ikke er legetid nu, men sovetid. Hvis han er glad og har det sjovt, så kan I sagtens gå, ligesom at protest mod at skulle sove og lidt utilfreds gråd i den forbindelse også er okay. Men er han utryg, kede af det, bange for at lægge sig til at sove, så skal I naturligvis være der for ham, sidde der, eller opholde jer aktivt i værelset og give ham den tryghed han har behov for.

Lige nu lyder det som om at I skal prøve at være der, men lave noget aktivt imens I er der, så I signalerer at I har noget I skal, og han skal sove og at han trygt kan sove, fordi I stadig er der ...

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---