Svar: Bliver forvirret af forskellige råd
Kære Christians mor
For mange kokke fordærver maden siger man, og det forvirrer naturligvis når jeg siger et og din sundhedsplejerske siger noget andet og lægen måske noget tredie ... Så hvorfor gør du ikke som du føler er bedst? :)
Det lyder som om at du har en meget god idé om hvad Christians behov er, du fortæller mig at din vurdering er:
- han har nogle gange behov for en pause i måltidet, hvor han kan bøvse af, pludre lidt og derefter vil du så gerne give ham lidt mere mad.
- han spiser godt, når han vågner af en lur og du vurderer at han har brug for en tår inden puttetid, så han har noget at falde i søvn på.
- du fortæller at han nogle gange virker sulten selvom der ikke er gået fire timer og at du egentlig har lyst til at give ham mad, men har fået at vide, at han skal have vand
- han sover meget om natten og får tit ingen mad der, du skønner at han tit sover af udmattelse og overvejer derfor hvorvidt han skal vækkes eller have lov til at sove
Jeg synes det er nogle rigtigt fine overvejelser og tanker - jeg synes du skal lytte til dig selv og gøre som dit hjerte fortæller dig.
Jeg synes du skal give ham den pause i måltidet han viser behov for og når han så har bøvset af og virker parat til lidt mere mælk, ja så giver du ham lidt mere mælk - også selvom der er gået lidt mere end ½ time.
Jeg synes du skal give ham en tår at falde i søvn på, hvis du oplever at det vil gøre ham rolig og gøre at han sover bedre om dagen.
Jeg synes du skal give ham mælk, hvis du skønner at det er mælk og ikke vand han har behov for.
Jeg synes du skal give ham en flaske om natten, som han kan spise mere eller mindre i søvne, hvis du kan regne ud, at hans samlede indtag er for lidt i forhold til hans behov. Hvis han derimod har indtaget mælk nok dagen igennem og har behov for at sove, så er det fint at lade ham springe flasken over. Du må et eller andet sted tro på at han har en naturlig evne til at regulere sit behov og heldigvis giver du jo flaske og ved således ...
... præcist hvor meget han har drukket.
Jeg tror du har en vigtig pointe i at skabe ro og rytme omkring maden om dagen, hvis han får en tår at sove på og således falder bedre og stille og roligt i søvn, så vil I naturligt også få mere ro på og hans rytme vil ændre sig af sig selv.
Alternativet for jer, kan også være at du forsøger at følge en rytme, hvor han ikke får flaske, når han vågner af en lur - men derimod først når han skal sove. På den måde vil du jo få ham fyldt rigtig godt op inden han skal sove og sover han så et lidt længere stræk, ja så kommer du jo naturligt op på at der går 3-4 timer imellem at han spiser ...
Hvis du har brug for at få ham passet, hvis du har brug for tid til dig selv eller I som par har brug for lidt tid til jeres parforhold, så må du gerne lade din dreng passe. Men det er ikke hans behov - det er jeres behov, hvilket kan være et helt reelt behov :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til navlen - har du vist den til lægen? Det lyder som om at jeres dreng har et navlegranulom og det skal lægen behandle. Man behandler det med lapis.
Et navlegranulom opstår, hvis der er infektion i navlen, og det er noget nyt væv, der danner sig der, hvor navlestumpen oprindeligt sad fast. Det er det du beskriver som 'en knop, der hvor navlen har siddet'.
Lapis ætser det nye væv væk, det gør ikke ondt, da der ikke er følenerver i vævet, men hvis lapis rammer huden uden om selve navlegranulomet, så gør det ondt og huden bliver ødelagt. Derfor er det en lægelig opgave at fjerne navlegranulomer og derfor er det lægen du skal tale med.
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, jeg kan godt forstå du bliver ked af det, når dagen ikke rigtigt fungerer og det påvirker naturligvis jer alle tre. Men du er nød til at holde fast i at du er den der ved bedst. Det er jo dig der er Christians mor og derfor er det dig, der beslutter hvorvidt du giver ham mælk, hvormeget, hvornår og hvordan og du er nød til at gøre det, som føles rigtigt for dig.
Stort knus herfra, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to