Svar: Svingende appetit
Kære mor
Jeg kan godt se at din dreng falder lidt ned på kurven, han ligger dog stadig meget gennemsnitligt og det ser ud som om at han holder vægt og længde der, så måske er han bare ved at finde sit leje ... Der er i hvert fald ikke noget kritisk over kurven, som den ser ud lige nu :o)
Men du skal naturligvis være opmærksom og sørge for at din dreng får så varieret en kost som muligt og her især være opmærksom på indtag af fisk - meget gerne fra fisk som du nævner, men også via mælkeprodukter. Du kan variere mellem sødmælk og letmælk - altså produkter med 1,5% til 3,5% fedtindhold, når du giver ham drikke mælk, yoghurt og lignende.
Derudover er protein vigtigt for væksten - og det får han især via kød, fisk, fuldkornsprodukter og også æg. Du må derfor meget gerne give ham hårdkogt æg, omelet, æggepandekage eller lignende til frokost en gang imellem ligesom du også bør vælge brød med højt fiberindhold.
Det er meget normalt at appetitten svinger og at børn i din drengs alder er meget selektive i deres madvalg. Derfor er det en god idé at se på indtaget over flere dage, fordi man så får et mere klart billede af hvor varieret barnet egentlig spiser. Det betyder således ikke så meget, hvis han den ene dag hellere spiser rød peberfrugt og ærter og den næste dag så hellere vil have gulerod og majs ...
Derudover er det fortsat vigtigt med små hyppige måltider, fremfor store og få måltider. Ved at få lidt og tit, så holdes blodsukkeret stabilt og han har hele tiden energi til at udforske verden og udvikle sig.
Og så er det rigtig fint at skjule lidt grøntsager hvor du kan komme til det - i frikadellefarsen, kødsovsen, bollerne osv. Det tæller med og er bedre end ingenting. Du skal også være opmærksom på at grøntsagsmos kan bruges som smørbart pålæg, så du kan lave lidt blendet grøntsagsmos, krydre det med lidt hvidløg, citron, oregano, timian eller lignende og smøre det på brøddet, så han på den måde alligevel får lidt flere grøntsager end han ellers ville få :o) ...
... Grøntsagssupper og forskellige tærter kan også nogle gange bruges.
Nogle forældre vælger at tilbyde børnene grøntsagsjuice en enkelt gang dagligt, fordi barnet lettere vil indtage grønt, hvis det drikkes og det kan være med til at give lidt ekstra vitaminer osv. Det kan være helt fint at gøre det sådan, det kan være en måde at få lidt ekstra grønt i barnet på, man skal dog huske på at fibrene ikke kommer med, så det giver ikke barnet samme indtag, som hvis barnet spiste grøntsagerne som de er. Det kan dog være bedre end ingenting ...
Med hensyn til fisk, så er det rigtigt at det er godt for ham at få fisk næsten dagligt og husk her at de helt simple fiskeretter som makrel, torskerogn, tun og også rejer og muslinger hører med og det kan du måske godt få ham til at spise lidt af. Også fiskefrikadeller, rødspættefileter osv. er helt fint.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du føler at hans indtag af fisk er for lidt i forhold til hvad du synes han har behov for, så kan du også give ham Omega-3 fedtsyrer ved at medtænke hørfrø og hørfrøolie, rapsolie eller valnøddeolie. Det kan du bruge i madlavningen og du kan købe brød med hørfrø i. Derudover får man også omega-3 fedtsyrer fra forskellige bælgfrugter og via forskellige grønne grøntsager - så han kan godt få det tilført uden at spise store mængder fisk.
Man kan også tilbyde barnet flydende fiskeolietilskud, men det anbefales faktisk ikke. Som udgangspunkt anbefales det at man giver sit barn rigtig fisk, fordi man netop via fisk også for f.eks. d-vitamin, jod og selen - en række vigtige vitaminer og mineraler, som er fjernet fra olietilskuddet man køber - men ikke desto mindre vigtige ting for barnets hjerne og nervesystem.
Men når alt dette er sagt, så lyder det som om at din dreng spiser fint og varieret nok i forhold til sin alder og generelt er godt dækket ind. Føler du at han mangler noget, så må du evt. supplere med en multivitamin tyggetablet til børn fra 1 år.
Håber ovenstående hjælper lidt på vej og giver lidt ro:o) Fortsat held og lykke og fortsat god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.