Svar: Min datter bliver vist køresyg ...
Kære Roomana
Det lyder ganske rigtigt som om at din datter bliver køresyg, når I kører og jeg tænker her at det er vigtigt at hun har mulighed for at kigge ud af vinduet og at du evt. åbner vinduet lidt på klem, så hun kan få lidt frisk luft.
Hvis du oplever at det er sket efter I har skiftet til en fremadvendt autostol, så lyder det jo som om at kørselsregningen påvirker hende - her tænker jeg dog at det plejer at være modsat, at det hjælper på køresygen at vende med ansigtet frem og ikke mod kørselsretning .. men aldrig regler uden undtagelse :o)
Rådet for Større Færdselssikkerhed anbefaler at man vælger en bagudvendt stol så længe som muligt. Det svarer i praksis til ca 3 år. Det anbefales også selvom der findes andre godkendte løsninger ...
Begrundelsen er at når børn sidder bagudvendt, bliver kroppen og hovedet presset mod sæderyggen ved en frontal kollision. Kraften bliver derfor fordelt over en større flade, så belastningen på barnet bliver mindre. Hoved og nakke får lille eller ingen tilbagekastning.
I fremadvendt position, hvor barnet sidder og kigger i kørselsretningen, så vil nakken og hovedet ved en frontal kollision få en voldsom bevægelse fremad.
Da hovedet på mindre børn er meget større og tungere end resten af kroppen, så vil risikoen ...
... for skade på hals og nakke ved en frontal kollision være langt større, når barnet sidder fremadvendt. Et barn der presses mod selen vil også kunne få indre skader.
Derfor anbefales det nu at man vælger en bagudvendt løsning både når man taler babystol og barnestol. Først når barnet er omkring 3 år skiftes til en fremadvendt autostol og når barnet vokser ud af den skiftes til en selepude. Hele tiden afhænger tidspunktet for skift af barnets vægt og længde.
Det anbefales at man vælger den bagudvendte autostol og så lader barnet sidde med bukkede ben ....

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Da I har købt en ny autostol, så lyder det naturligvis som om at den skal beholdes - men da den samtidig tilsyneladende påvirker hendes balance og gør at hun kaster op, hvor den bagudvendte gør hende mindre køresyg, så kan I naturligvis overveje om I skal gå tilbage til eller udskifte den nye med en bagudvendt igen ... Ellers er det ofte et spørgsmål om at give hende lidt frisk luft undervejs og prøve at få hende til at fokusere på at kigge ud af vinduet og ikke på legetøj eller andet i bilen.
Medicin mod køresyge anbefales ikke til så lille et barn og er det nødvendigt, fordi man skal på en længere tur sydpå eller lignende, så skal det altid drøftes med lægen.
Fortsat held og lykke, håber I finder en løsning :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...