Svar: Tager ikke nok initiativ

---

Kære mor

Det er rigtig dejligt at din dreng går i en institution, som har opmærksomhed og som handler, når de mener der er behov for det. Det lyder som et godt sted, med gode ressourcer. Men det smerter naturligvis dit mødrene hjerte, når du får at vide, at din dreng har behov for denne ekstra støtte, vi vil jo helst at vores barn bare møder verden med træsko på eller vil vi ...

Et eller andet sted, så er det også dejligt at vi er forskellige og hvorfor er det et problem at være tilbageholden? Vi kan jo ikke alle være den der stiller sig først for, den der råber højest, den der altid siger "tag mig, tag mig" - nogle er af temperament sådan, at de skal se tingene lidt an og det er okay, det kan faktisk være fornuftigt nok. Det er godt at være eftertænksom, det er godt at være velovervejet og et eller andet sted, er det vel også meget godt, at man ikke lader sig påvirke af de andre på den måde at de gør en ked af det - det gør vel alt andet lige livet lidt lettere, hvis man 'bare' følger med. Forstå mig ret.

Jeg tænker, din dreng er sikkert rigtig god at lege med, han leger jo på de andres præmisser og sålænge han selv har det godt med det og trives med at de andre er mere aktive, mere bestemmende, så er det vel okay. Du beskriver jo ikke en dreng som er kuet eller som er ked af det. Du beskriver derimod en dreng, der i leg med en enkelt eller to sagtens kan sige fra, en dreng der hjemme ikke har problemer med at afprøve grænser, en dreng der lyder til at lade de andre styre en gang imellem - hvilket sikkert også er det letteste, men at vælge den lette løsning er ikke ...

---

---

... nødvendigvis en dårligere løsning ...

Nå, men når nu alt dette er sagt, så er ønsket jo at jeres dreng lærer at tage mere initiativ og hvordan skal man så lære ham det ... ? Tja, for det første tænker jeg at det jo handler om at give ham selvværd, styrke hans tro på at det han mener også er vigtigt, at det han siger, det han foreslår har ligeså stor værdi som det andre siger.

---

---

---

Han skal lære at fortælle hvordan han har det, han skal lære at sætte ord på sine følelser og dermed lære at sætte ord på det han har lyst til. I skal have øjenkontakt når I taler med ham og når I spørger hvad han gerne vil og så er det også rigtig vigtigt at I har tid til at vente på hans initiativ - og her at de andre børn også venter på at han får sagt, hvad han gerne vil. Og her tænker jeg, at der naturligvis ligge en pædagogisk opgave i netop at skabe plads og tid til at jeres dreng kan sige, hvad han ønsker, at han kan komme med et initiativ.

Når han så viser initiativ, så er det rigtig vigtigt at man også viser at man har lyst til det han foreslår. Det er meget vigtigt at man ikke siger "det gider jeg ikke" eller "vil du ikke hellere..", men at man deler glæden ved det forslag han har givet "det lyder sjovt, det vil jeg rigtig gerne" og også undervejs i legen og efter fortæller ham, at det var en god leg at vælge. Jo mere succes han får med de små valg han gør, jo mere han tror på at de valg han træffer, at de initiativer han gør er gode, jo lettere vil han også få ved at tage initiativer i andre situationer.

Så det var lidt tanker om at tage initiativ herfra, håber du kan bruge det lidt videre :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---