Annonce

Annonce

Brev:

Madplan m.v.


19. maj 2009

Alder:
7 mdr.

Madplan m.v.

Kære Helen

Jeg vil prøve denne gang at fatte mig i korthed fremfor de andre gange, hvor jeg synes, det er endt med hele romaner nærmest. Det er svært, når først man kommer igang, synes jeg ;-)

Det drejer sig om mad til Sebastian i løbet af et døgn. Indrømmet, jeg synes, det er vanvittig svært at finde hoved og hale i det. Hvad er bedst? Hvornår? Osv.

Jeg har gennemtærsket dine svar til andre herinde med babyer på 7-8 mdr. Og jeg bliver lidt klogere, men føler stadig behov for et mere til Sebastian skræddersyet svar, hvis du kan følge mig. :o)

Min udfordring ligger i, at jeg lagde hårdt ud, da han var 4 mdr. med hjemmelavet grød, hjemmelavet vælling osv. Alt var hjemmelavet! Havde jeg kunne lave mme selv, havde jeg sikkert også lavet det! ;-)
Så gik jeg ned med flaget (jf. tidligere mail), og mistede fuldstændig overskud og modet på at lave alt hjemmelavet. Så fra ca. 5½ mdr. og til nu, hvor han er 7½ må jeg med skam erkende, at vi har kørt med "pap-og glasmad" (er det ikke det, de fordomsfulde kalder det?!) Som det er nu, ser planen sådan her ud:
Kl. 7: Flaske med mme, ca. 160 ml
kl. 8: Nestlés havregrød med svesker, vand af kop
kl. 9 ca.: Puttes til formiddagslur
Kl. 11: Han vågner
Kl. 11.30: Nestlés milde fuldkornsgrød, vand af kop
Lige inden han puttes til middagslur ved 12.30 tiden får han flaske, drikker sjældent særlig meget af den
Kl. 14.00: Babykiks Hipp, vand af kop, frugtmos (helst sveskemos, for han har virkelig tendens til hård mave!) Ellers en anden frugtmos fra glas
kl. 16.30 senest: Flaske med mme, ca. 160 ml
Kl. 17.30: Pasta med kødsauce, kalkun med rodfrugter, ris med grøntsager eller lign.
Kl. 19.00 Flaske med mme, ca. 100 ml.
Kl. 20: Sover han
Kl. 23: Vælling med 200 ml i flasken (hvis han sover, hvilket han som regel gør, når vi giver ham det, spiser han det hele - hvis han vågner under måltidet, spiser han som regel kun halvdelen. Kan det tyde på, at dette måltid egentlig er unødvendigt?)
Han sover til næsten morgen ved 6-7 tiden. Dog uroligt ofte, synes jeg. Så skal han have sutten. Så klynker han. Osv. Jeg husker ikke længere, hvordan det er at sove mere end 3 timer ad gangen!

Helen, jeg erkender min SORTE samvittighed over at måtte skrive om pap- og glasmad. Mig, som ønsker det bedste for min lille dreng. Indrømmet, jeg kan ikke overskue det. Nogle gange har jeg prøvet at lave mad til ham også sammen med vores, men det ender i stress, hysteri og jag for mig, og mon det egentlig ikke "skader" Sebastian mere end pap-og glasmad. Desuden spiser han ekstrem lidt, når han får f.eks. hjemmelavet kartoffelmos med gulerødder i munden. Han kigger nærmest på mig, som ville han sige "Glem det mor!" Det samme gælder den sveskemos, jeg meget ambitiøst selv lavede, fremfor de dyre glas fra Nestlé.

Sagen er den, at vi aldrig rigtig har spist typisk dansk mad her hos ...


Annonce

... os, før Sebastian kom til verden. Vi er mere til stærk thaimad f.eks., og det kan han jo næppe klare. Dvs., at jeg er på herrens mark, når du i andre af dine svar til andre herinde skriver "sauce". Hmm.... tænker jeg så... hvilken sauce, hvordan osv.? De gange, hvor jeg så har forsøgt mig, foregår det med computeren på køkkenbordet med diverse sites med opskrifter på dansk, ikke særlig krydret mad, Sebastian lettere utålmodig i sin høje stol sammen med mig i køkkenet (hvilket yderligere stresser mig) og en far, der først kommer hjem fra job, når maden står på bordet! På det tidspunkt er Sebastian træt, jeg er hysterisk stresset og måltiderne ender i noget ikke særligt hyggeligt!

Jeg kan ikke finde ud af, hvad Sebastian må få og ikke få. Må han få hvidløg? Må jeg salte saucen? Må han få krydderier i maden, f.eks. paprika, oregano osv.? Jeg har læst mig frem til rigtig mange ting, men bliver bare mere og mere forvirret. Jeg har prøvet med groft bondebrød med leverpostej på i bittesmå stykker som supplement til grøden til frokost. Han klarede et fint med at tygge osv. (har fået 3 tænder). Han kan dog ikke selv tage stykkerne op med det såkaldte pincetgreb endnu - han moser bare stykkerne med fingrene. I dagene efter jeg havde prøvet med bondebrødet med leverpostej havde han forstoppelse, så det gjorde noget. græd osv. indtil et helt glas sveskemos på én gang, satte gang i "maskineriet" igen. Kan det have været brødet og leverpostejen?

De sidste par nætter har Sebastian været ret ulykkelig i tidsrummet 2-5 ca. I nat gav jeg mig så og lavede en flaske med 100 ml mme til ham (det har jeg ellers været imod, eftersom han ikke har vist behov for mad om natten siden han var ½ år ca. - han var tilfreds med vællingen kl. 23). I nat drak han grådigt hele flasken med 100 ml mme og faldt så endelig i søvn! Jeg tænker så, om han får for lidt mad i løbet af dagen måske? Jeg skal starte arbejde om godt 2 mdr., og tanken om at skulle have nætter som dem, vi har nu, skræmmer mig virkelig! Bør han ikke snart kunne sove igennem?!

Jeg skrev tidligere til dig, at jeg havde en angst for at han fik maden galt i halsen, når vi startede på mere fast føde. Denne angst synes jeg egentlig, jeg er kommet til livs. Jeg kan bare ikke finde ud af, hvad han må, ikke må osv. Findes der ikke nogle hjemmesider, som simpelt hen har det hele lige fra kostplan med mad som han også kan spise til hertil hørende indkøbsliste m.v.?

Godt så! Det lykkedes så vist ikke ligefrem at fatte mig i korthed ;-) Men håber, du kan hitte rede i romanen endnu engang ;-) Måske kan dit svar medvirke til en væsentlig nedbringelse af vores madbudget herhjemme - skulle hilse og sige, at pap- og glasmad er en dyr post i budgettet til en dreng, der spiser godt!!

Mange hilsner fra
Tine - en træt og forvirret mor, som egentlig glæder sig til at starte job igen ;-)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce