Svar: Hvor tidligt mad i små stykker?
Kære Stinne
Det er altid vigtigt at have små børn under opsyn, når man giver dem mad i hånden. De får meget hurtigt blødt det op med spyt og får gumlet så meget på det, at de kan få stykker ind i munden og det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, hvis de får det galt i halsen. Så opsyn er nødvendigt og er stykket for stort til at hun kan kapere det, så må du pille det ud af din datters mund, også selvom hun bliver sur :o)
Det er en god idé at give hende nye stykker, når de gamle er ved at være for bløde og snaskede, netop så hun ikke når dertil, hvor det knækker af og bliver for svært for hende at styre ...
Men når det er sagt, så lyder det jo som om at din datter er ret langt fremme med det mundmotoriske og tygger godt sammen, så hvorfor ikke prøve med lidt små rugbrødshapsere. Det er ikke sikkert at du behøver lægge dem i vand, prøv dig lidt frem. Vælg rugbrød af den fiberholdige men stadig bløde type, brug lidt smør, leverpostej, rognguf eller lignende som pålæg det smører også lidt og prøv så at komme hapserne ind i siden af munden på hende. Ved at putte dem ind i siden, så får hun tygget sammen om det med det samme og det kan gøre det ...
... lidt lettere at finde ud af teknikken :o) Kommer de direkte ind i munden, så kræver det større teknik og brug af tungen til at få maden bearbejdet mellem gummerne og derefter først til svælget, og så er risikoen for fejlsynkning større.
Du kan også godt prøve med lidt kogte blomkål- og broccolibuketter, hvis I får det en aften og hun virker interesseret. Igen hele tiden under opsyn, så du er sikker på at det ikke bliver for voldsomt. De fleste børn er som du selv skriver ca 8 måneder inden de kan finde ud af at tygge - men nogen kan godt før og du må prøve dig lidt frem.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Skemaden er stadig vigtig, hun har brug for den næring, fedt osv. der er i grød og grøntsagsmos og mad i stykker mætter hende ikke nok. Men du må gerne give hende lidt grovere mos og mad som smager af mere, du må gerne give hende mad, som tager udgangspunkt i den mad I spiser, hvis du fornemmer at det vil interessere hende mere. Hun må f.eks. godt få lidt boller i karry (mildt krydret), risotto eller lignende, ligesom hun kan få lidt tomatsovs, millionbøf eller indmaden af en frikadelle moset ned i sin grøntsagsmos.
Så prøv jer frem, hold godt øje med hende, rigtig god appetit:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.