Annonce

Annonce

Svar: Powernap om dagen


14. maj 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Stine

Tillykke med lillebror, det lyder som om at alt er gået planmæssigt og som om at I har det godt med at være en lille familie på fire ... :o)

Det lyder bestemt ikke som om at din lille dreng har nogen problemer hverken med søvn eller vågenhed. Han lyder til at være en tilfreds lille dreng, der har det godt, han sover godt når han sover, spiser godt når han spiser og lyder i det hele taget til at trives.

Det er meget fint at du luller ham til ro og hjælper ham med at falde i søvn, når han virker til at have behov for det. Modsat, så er det også fint at tage ham op, når du fornemmer at han ikke kan sove mere og han hellere vil snakke og pludre lidt - det er helt okay og rigtig fint med denne fleksibilitet.

Jeg vil lige fortælle dig lidt om bevidsthedsstadier, da jeg tænker at du måske ikke kender til disse. Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved. Det er sandsynligvis det du nogle gange oplever, hvor du tror han sover og når du så kigger til ham, så ligger han og kigger - stille årvågenhed hedder det :o)

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove og det skal du være opmærksom på.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han ...


Annonce

... har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man dog også ses lige der, hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur). Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Min tanke er, at du skal prøve at lægge mærke til hvilken bevidsthedstilstand han er i. Nogle gange prøver du måske at putte ham lidt for tidligt, måske prøver du at putte ham der hvor han egentlig befinder sig i "stille årvågenhed" og bare har brug for at ligge og kigge lidt ... Modsat, så putter du ham måske også nogle gange for sent, han får lov til at kigge for meget og det er her, at du måske fornemmer at han har brug for hjælp til at koble fra, han har brug for hjælp til at blive skærmet, hjælp til at blive lullet i søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Små børn som jeres lillebror har stadig ikke rigtig nogen rytme og derfor må man være meget fleksibel. Det er naturligvis svært, fordi man aldrig helt ved hvad man kan forvente og det kan godt frustrere lidt - men det er normalt. Det er ikke rigtigt muligt at lave nogen plan for dagen endnu, du kan så småt forsøge at skabe lidt ensartede rutiner, altså skifte ham, give ham mad og så putte ham på samme måde hver gang - sutteklud, samme kærtegn, samme beroligende ord osv. så han stille og roligt lærer at forbinde netop disse små ritualer med det at skulle sove. Det vil hjælpe jer på sigt.

Så lige nu er det sådan han er, og det er som sagt rigtig fint at du prøver at lulle ham til ro, når han har behov for det og at du tager ham op og aktivere ham, giver ham nærhed, snakker osv. når han vil det. Fleksibiliteten er normal og han lyder til at trives.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat god dag og held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce