Svar: Hvor mange amninger? - 9 mdr.
Kære Katinka
De fleste børn vil mellem 10-12 måneder trives rigtig fint med amning 2 gange dagligt og det er her forskelligt, hvor man som familier synes amningerne ligger mest hensigtsmæssigt.
Ofte bibeholder man amning inden putning om aftenen, det er en dejlig måde for barnet at finde roen på efter en lang dag og de fleste mødre og børn nyder denne stund. Herefter kan man så vurdere om man vil amme sen aften eller i stedet tidlig morgen.
Hvis din dreng vågner af sig selv sen aften omkring midnat, så kan du godt amme ham der, men hvis han ikke vågner af sig selv og søger brystet så kan du også afvente at han vågner og så amme ham, når han viser behov. Det vil ofte være omkring kl. 04 og herefter vil han så sove til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med en portion grød.
I Danmark lyder anbefalingen at barnet efter 9 måneders alderen kan begynde at få en lidt større mængde komælk. Og da du ammer, vil det være helt fint at supplere med sødmælk og sødmælksprodukter, så behøver du ikke give modermælkserstatning. Modsat, hvis du ikke ammer, så vil det være rigtig godt at give modermælkserstatning, så din dreng ikke overgår til kun at få komælk før han er et år.
I Danmark anbefaler vi at barnet får sødmælk og sødmælksprodukter, altså produkter med 3,5% fedtindhold til 12 måneders alderen og derefter skiftes til letmælk - 1,5% fedtindhold. Først omkring 3 års alderen anbefales det at gå over til de meget fedtfattige produkter som skummetmælk, minimælk og kærnemælk.
Efter 1 års alderen vil det normalt være passende med en amning dagligt og det vil igen ofte være amningen inden putning om aftenen, som bibeholdes. Denne amning kan du bibeholde ligeså længe du og din dreng har det godt med det :o)
Det anbefales at man i 9-12 måneders ...
... alderen trapper ned til ca 500ml mælk dagligt (alt incl.) som er den mængde mælk barnet bør få fremover.
Hvis du ikke er ret meget for at give komælk og komælksprodukter, så kan du godt amme lidt mere, altså bibeholde 2-3 amninger dagligt i stedet for at give mælk af kop, bruge mælk i maden, give tykmælk osv. Det er f.eks. en mulighed, hvis man har et barn som har mælkeallergi.
En plan for dagen til et 10 måneders barn kan se således ud:
Morgen: Havregrød, sødmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og friske bær, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Rugbrød eller andet fiberholdigt brød med forskelligt pålæg, meget gerne fiskepålæg. Kogte grøntsager, ærter, majs, gulerod, godt kogte pastaskruer, rejer, muslinger, stykker af frikadelle osv. - alt sammen godt til at øve pincetgreb. Nogle børn har i 10 måneders alderen fortsat behov for suppl. med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Middagslur
Eftermiddag: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, müsli (uden honning og chokolade), rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Retter med hakket kød og sovs er ofte godt og maden må meget gerne smage af noget. Det kan være lasagne, spaghetti med kødsovs, farsbrød, frikadeller, fiskefileter med tomatsovs og parmesan, laks med pesto, risotto, boller i karry - hvad som helst. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød eller en frugtgrød med mælk
Ammes og puttes til natten
Sen aften eller i løbet af natten, hvis han melder sig - ammes x 1.
Jeg håber ovenstående er svar nok på dine spørgsmål, fortsat held og lykke - fortsæt endelig den gode gænge :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika