Svar: Afviser flasken - mælk nok hos mor?
Kære Louise
Jeg kan godt forstå du bliver forvirret af den ændring du pludselig oplever hos din datter og jeg tænker at der hos jer er flere ting der gør sig gældende.
For det første lyder det som om at du har fået mere mælk og det er rigtig dejligt. Det at mælken flyder lettere til din datter og drypper fra modsatte bryst, når du ammer - det lyder rigtig fint. Så måske får din datter mere hos dig end du lige umiddelbart tror ...
Men derudover tænker jeg også at hendes korte lure ikke nødvendigvis hænger sammen med manglende mad, men måske snarere om den udvikling hun lige nu går igennem. Det er meget normalt at børn i 3-4 måneders alderen begynder at powernappe lidt mere om dagen og pludselig ikke sover helt så længe som de ellers har gjort. Det er dog en rigtig god idé at du forsøger at have en nogenlunde fast rytme og her arbejder på at lade din datter sove 3 lure dagligt. Det vil være en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen.
Nogle gange ligger den sidste lur så sent, at den naturligt påvirker nattesøvnen, så mange børn har i denne alder en lang vågenperiode om aftenen og går ret sent i seng. Det er helt okay, det hører alderen til og det ændrer sig i takt med at barnet bliver ældre, begynder med skemad osv.
Det er fint at supplere med mme, når du føler at din mælk ikke helt slår til. Da din datter lige nu afviser flasken og din mælk virker til at være øget, så tænker jeg at du skal forsøge at følge følgende rytme:
Start med at amme din datter, når hun vågner af en lur. Lad hende spise godt og effektivt fra det ene bryst, sørg for at holde hende igang under amningen. Når hun så slipper og har fået hvad hun umiddelbart har behov for, så skal I lege, pludre, hun skal skiftes, I skal tumle, hun skal hjælpes med at trille, bruge sig selv motorisk, mentalt osv. og inden hun så skal sove igen, så tilbyder du hende enten modsatte bryst eller tilbyder hende en flaske.
Ved at følge dette princip så får du for det første stimuleret dit bryst, du får givet hende det ekstra hun har behov for (enten bryst eller flaske) og du får samtidig brugt hendes vågne perioder på aktivitet, så hun stille og roligt kommer ind i en rytme med at kunne sove 3 lure dagligt.
Hvis du oplever at hun har behov for begge bryster i et måltid, så er det naturligvis også okay, så må du amme hende fra begge sider, skifte hende, tumle med ende osv. og så se om hun inden lur har behov for lidt mælk igen (altså evt. suppl. med flaske) for at sove en god lur.
Det lyder som om at du har ret godt styr på at aflæse hendes signaler og fint fornemmer om hun har behov for mere mælk eller ej, så stol også på din fornemmelse ... :o)
En plan for dagen ser nogenlunde således ud:
Tidlig morgen: Amning og sover lidt videre
Formiddag: Amning/Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: Amning/flaske
Puttes til middagslur
Eftermiddag: Amning/flaske
Puttes til 3 lur
Aften: Amning/flaske
Puttes til natten
Sen aften: Amning/flaske
Nat: Evt. Amning/flaske x 1 efter behov
Som ...
... du kan se indgår der fortsat mange måltider i løbet af dagen, jævnt fordelt i forhold til de 3 lure dagligt. Du må vurdere fra gang til gang, hvorvidt amning er nok eller om du skal supplere med flaske. Det kan også være at du vælger at give fuld flaske til nogle måltider, fordi det passer bedst ind i jeres dagligdag - ligesom du nogle gang må give plads til at din datter faktisk ikke behøver andet end din mælk.
Du er nød til at tro på at hun lige nu er i stand til at sige til og fra i forhold til eget behov. Du må tilbyde og så tro på at hun tager det, hun har behov for - sådan må du tro, indtil en kontrol vægt måske viser det modsatte ... Prøv at være fleksibel i nogle dage, en uges tid og besøg så sundhedsplejerske (åbent hus) eller læge til en kontrolvægt og se hvordan det går.
Læg mærke til hvordan hun spiser hos dig. For at vurdere, hvorvidt hun trives med amning, så er der nogle forskellige ting du skal se efter.
- Du kan mærke at du har mælk. Brysterne er tunge og du kan mærke at brystet er mere blødt og eftergiveligt, når din datter har spist hos dig. At der er forskel på den side, som hun har spist ved og den side, som hun endnu ikke har spist ved.
- Når din datter spiser hos dig, kan du høre og se at hun spiser med en god rytme. Spiser lidt hurtigt i begyndelsen, men stille og roligt mere rytmisk og du kan høre at hun synker mælken. Hun vil sutte, sutte, sutte, holde en lille pause og vente på at mælken strømmer og derefter kan du høre at hun synker mælken.
- Du kan se mælk i mundvigene på hende, både når hun spiser og når hun slipper. Hun tager godt fast og spiser ivrigt og gerne.
- Når hun slipper brystet virker hun mæt, glad og tilfreds. Hun er slap i kroppen og tydeligt fyldt med mælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Nogle gange vil hun die kortvarigt og et er helt okay, her tager hun toppen for at slukke sin tørst, men de fleste gange vil hun die i længere tid og tager et egentligt måltid. Du ammer mindst 6 gange i døgnet.
- Hendes mave fungerer godt, hun tisser mindst 6 gange i døgnet og urinen er klar.
- Hun tager fint på, hun virker generelt rolig og veltilpas, hun spiser, sover og har overskud til at smile, kluk-le, pludre, bruge sig selv motorisk og mentalt, når hun er vågen.
Hvis din datter spiser og er som her beskrevet, så mangler hun umiddelbart ikke mad ...
Det er meget fint at bibeholde NAN 1, da hun umiddelbart trives med den er der ingen grund til at skifte.
Hvis du er sikker på at hun skal have flaske og har behov for den ekstra mælk, så må du prøve at ændre situationen, hvor hun får flaske. Måske kan du lægge dig med hende, eller du kan give hende den imens hun ligger ved siden af dig, på dine lår, i barnevognen eller lignende. Nogle gange bliver barnet forvirret over at få flaske i favn, fordi det forbindes med amning, hun kan dufte din mælk, når hun ligger der. Derfor hjælper det nogle gange at give flasken et andet sted, på en anden måde, for at se om det er lettere for hende at spise sådan.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor