Svar: Genopstart af amning?

---

Kære Jannie

Tillykke med den lille pige og tak for dit brev :o)

Det har været et hårdt forløb og mange ting har gjort det svært for jer at få amningen til at fungerer. En ting er vilje og lyst, noget andet er hvad praksis viser - og der skal to til at få amningen til at fungerer. Det lyder som om at I har kæmpet rigtig meget og at det rent faktisk har været en kamp. En kamp fyldt med smerter, tårer, at din datter måtte holdes, frustration hos jer begge osv.

Mange kvinder kæmper rigtig meget for at få amningen til at fungere og alligevel lykkes det ikke og barnet må så i stedet få en flaske med modermælkserstatning. Det er ofte meget svært at nå frem til denne beslutning og det er helt naturligt at føle sig mislykket, føle at man ikke er en god nok mor. Det er helt almindeligt at kvinder i denne situationer fortæller at de ikke føler de gør det bedste for deres barn. De følelser du sidder med er således helt normalt og det er helt okay, at du har det som du har det.

Der kan være mange årsager til at amningen ikke fungerer og for mange er det en drøm der brister. Det er ofte fyldt med stor smerte og sorg at skulle sige farvel til amning. Selvom du lige nu står med et hårdt ammeforløb bag dig, et forløb som har krævet rigtig mange ressourcer og som netop har været en kamp, - så er det stadig rigtig svært at sige helt stop. Det er en proces du skal igennem og du skal give det tid.

Et vigtigt led i denne proces er at få afprøvet alle de ting der er at afprøve og du har her gjort rigtig meget. Det er rigtig godt at du har været indlagt med din datter i en uge, netop for at få amningen til at fungere. Det er rigtig godt at du har talt med en ammevejleder og har forsøgt at følge hendes råd. Der er naturligvis andre ting man kunne forsøge, man kan give medicin, man kan begynde at malke ud, man kan amme med hjælpebryst osv. men jeg synes faktisk du skal overveje, hvordan du prioriterer og hvordan du vælger at bruge dine ressourcer.

Det er naturligvis vigtigt at du føler du har gjort hvad du kunne, det er vigtigt at du ikke står med tanker som "Hvis bare jeg..." eller "hvad nu hvis..." men at du føler at du kæmpede og gjorde dit bedste og det gik alligevel ikke.

Din datter tog ikke nok på, hun havde behov for ekstra mælk på flaske under alle omstændigheder, hendes vægtøgning skulle sikres. Din datter havde også svært ved at die hos dig, du havde mange smerter, du fik store sår, du græd imens og din mand måtte holde din datters arme under amning, fordi det gjorde ondt, når hun rørte ved dine brystvorter. Du skriver at du følte det som overgreb, hver gang hun skulle lægges til.

Du fortæller at det har været svært at have din datter tæt på, det har været svært at have den fysiske kontakt, både fordi det gjorde fysisk ondt at have hende liggende der, men også fordi det at amme er noget du forbinder med at være mor og når amningen ikke fungerer, så er man ikke en god mor ...

Men hvad er en god mor? For mig handler det at være en god mor om at kunne se sit barn, være i stand til at tage vare om det, vurdere om det er sulten, skal have skiftet en ble, skal vugges lidt, hjælpes med at finde roen, tale med det når det har brug for det, hjælpe det med at sove, når det er behovet osv.

Men at være en god mor handler også om at kunne rumme barnets følelser. At kunne rumme når barnet er ked af det, når barnet græder rigtig meget, ...

---

---

... når intet virker og barnet bare er ked, når barnet er vred, frustreret osv. ligesåvel som at kunne rumme, når det smiler, kluk-ler og pludrer lystigt.

Nogle gange kommer amning, udmalkning, hjælpebryst, flaskegivning osv. til at fylde så meget at man mangler overskud til at kunne rumme sit barn, alt bliver pludselig bare for meget, ikke fordi man er en dårlig mor, men fordi man er træt. Hvis man så kan få overskud ved at fravælge amningen og man begynder at kunne nyde at være sammen med sit barn, nyde alt det som giver glæde i stedet for at bruge tiden på alt det som er frustrerende, så er det jo guld værd og så er det, hvad man skal gøre.

At blive mor er jo en tid som skal nydes - helt fra begyndelsen, det skal ikke være en tid som fyldes af frustration og kamp... Det er meget mere værd for barnet at have en mor med overskud og plads til at glædes og nydes over det at være blevet mor, end at have en mor som sidder med tårerne trillende, hver gang det der skulle være en hyggestund viser sig at være en kamp.

Det er meget mere værd at have en mor som er nærværende og tilstede end at have en mor som bruger timer på en brystpumpe... Den gode mor sidder ikke i brysterne men i hjertet og som den gode mor du er, så er du nødt til at gøre et valg, det valg som tjener både dig, din datter og jeres lille familie bedst - og det er hos jer en flaske.

Sådan ser jeg det - desværre. Det er rigtigt at man godt kan forsøge at opstarte amning igen. Du kan godt begynde at malke ud, stimulere med en brystpumpe og forsøge at få sat gang i mælkedannelsen igen. Det kan teoretisk måske godt lykkes også selvom du har fået dostinex og vil du prøve, så må du naturligvis gerne det. Men dit udgangspunkt er ikke det nemmeste og du skal virkelig overveje hvad du bruger dine ressourcer på. For det tager enormt meget tid og det vil kræve rigtig meget og helt personlig og fagligt, så tænker jeg at tiden for jer, er meget bedre givet ud, hvis du bruger dine ressourcer på at være mor og knytte dig til din lille datter - og ikke på at amme.

---

---

---

Din datter trives med flaske, hun tager på, hun udvikler sig, maven fungerer, hun begynder at smile bevidst til dig osv. det er nu I skal til at nyde det hele, det er nu I skal til at nyde hinanden :o) At du ikke amme, betyder jo ikke at I ikke kan have fysisk kontakt. Det kan I sagtens. Der er ingen der siger, at du ikke kan sætte dig med hende hud mod hud, du kan sagtens have hende liggende på din brystkasse, du kan gå i badekar med hende (når du har været ved lægen og din livmoder er konstateret helt lukket). I må finde anden måde at være sammen på, have fysisk nærhed på.

Give dig selv lov til at sørge over at amningen ikke lykkedes. Giv dig selv lov til at være ked af det. Oplever du at det i en perioder er for hårdt at være sammen med andre der ammer, eller at det er for hårdt at give flaske, så lad din mand tage over og giv dig selv en pause. Det er okay. Møder du mange fordomme eller kommentarer om at du ikke ammer, så sig fra og fortæl folk, hvem det så end er, at lige præcis den kommentar har du ikke brug for.

Jeg ved godt du kæmper og jeg ved at det skal have tid. Men du skal nok komme igennem det :o) Jeg sender dig et stort knus med på vejen. Det skal nok gå alt sammen.

Måske vil det hjælpe dig at læse bogen "Flaskemor" som du finder i min bogguide under 'Personlige beretninger'.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

---

---

---

---

Viden om børn:

---