Svar: Ud at rejse uden børnene
Kære Nina
Det lyder rigtig dejligt med en forældre/par-tur til London når børnene er ca 8 måneder gamle. Det er rigtig dejligt at dine forældre vil passe dem i de dage, det skal nok gå rigtigt fint :o)
Det er naturligvis godt, hvis børnene kender deres weekend senge og føler sig trygge ved at sove i dem. Viser det sig at det ikke dur, så må mormor og morfar jo lægge sig med dem og give dem lidt ekstra fysisk kontakt, så går det nok endda ...
Hukommelse hos små børn er noget meget kompleks og ikke sådan lige til at beskrive kortfattet. Jeg vil dog gøre et forsøg, men ellers må du prøve at søge i litteraturen, hvis du vil vide mere. Du kan evt. søge på emner som 'hjerneprocesser' eller 'hjernen på begynderstadiet'.
Tidligere mente man at små børn ikke havde nogen større hukommelse og at deres hjerne og nervesystem var umodent. Idag ved man at små børn godt kan huske og at de fra fødslen allerede har en aktiv hukommelse. Der er dog tale om en mere sansemæssig hukommelse.
Spædbørns hukommelse fungerer usikkert og deres langtidshukommelse er ikke god. Først i 6-10 mdr´s alderen begynder barnets hjerne at modnes, så meget at barnet kan huske over længere tid. Og først i skolealderen mellem 1-3 klasse begynder børns hukommelse at fungere som voksnes.
Hukommelse er flere ting og man inddeler hukommelse i forskellige systemer. Hukommelse udvikler sig med alderen og forskellen mellem en voksens hukommelse og et barns hukommelse er at ikke alle systemer fungerer fra fødslen. Det kommer med tiden. Nogle af systemerne er f.eks. korttidshukommelse og langtidshukommelse, som er begreber du sikkert kender, men man taler også om andre former for hukommelse, som jeg ikke vil komme ind på her.
At kunne huske er at kunne genkalde en erindring. Nogle erindringer er stærkere end andre. Det vil sige at forskellige ting kan kalde en erindring frem og på den måde gøre at vi husker eller at noget virker genkendeligt. En meget stærk erindring for jeres børn er naturligvis jer forældre og de vil derfor naturligt godt kunne kende jer, når I kommer tilbage fra ferien. I vil altså ikke pludselig være fuldstændig væk fra deres erindring.
Men de kan godt virke afvisende til at begynde med og måske netop i den alder, fordi de jo i 8 ...
... måneders alderen er godt igang med separationsfasen og øver deres selvstændighed og egen vilje og de vil naturligvis vise jer, at det at I pludselig var væk - det syntes det faktisk ikke var helt okay. Ved at virke afvisende og ikke lige springe i favnen på jer og overdække jer med knus og kram, ja så markerer de ligesom at her gjorde I noget, som vi faktisk ikke er helt tilfredse med. Det skal I være forberedt på.
Det betyder naturligvis ikke at I ikke kan tage af sted, det kan I godt. Børnene har jo en god tilknytning til mormor og morfar og de vil have det godt og føle sig trygge hos dem, når I ikke er der.
Det er sådan at børn har brug for det der hedder tilknytningspersoner. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Hos jer lyder det som om at børnene har en nær tilknytning til deres mormor og morfar allerede, de ses jævnligt og kender hinanden godt.
Derfor er det fint at lade dem passe børnene i de dage, hvor I er væk. Det vil være rigtig godt, hvis mormor og morfar forsøger at gøre tingene som I plejer at gøre - jo mere genkendelighed, jo mere tryghed og jo bedre er det. Men de må naturligvis også gerne ændre på rutinerne, hvis de fornemmer at det er behovet, netop fordi mor og far pludselig ikke er der.
Og så er det altid en god idé at aftale at mormor og morfar ringer til jer og at I ikke ringer til dem. Når forældre ringer hjem, så er det altid lige på det tidspunkt, hvor børnene græder og er lidt utilfredse og ikke der, hvor man kan høre at de leger og har det dejligt. Så lad dine forældre kontakte jer, hvis der er behov for det og prøv så at nyde rejsen og hinanden som par :o)
Rigtig god tur :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.