Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise fast føde - 8 mdr.


9. maj 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jannie

Det anbefales at man ammer sit barn fuldt til 6 måneder og derefter delvis amning til barnet er et år, eller så længe både mor og barn har det godt med amningen ...

I følge WHO så er det vigtigt at amme længe, fordi det forebygge brystkræft, men det er ikke ensbetydende med at barnet ikke også skal have rigtig mad og med den alder din datter har og de gode fødevarer vi har i Danmark, så er det meget vigtigt at du nu trapper amningen gevaldigt ned og giver plads til anden mad i maven.

Din datter bør nu ammes 3 gange dagligt og skal faktisk ikke længe ammes om dagen. Det er okay, at du i en periode ammer hende inden middagslur - 4 amninger er også acceptabelt, men det er vigtigt at du nu trapper ned og søger for at hun får rigtig mad. Når man er 8½ måned er 3 amninger passende i forhold til at dække mælkebehovet.

En dagsplan ser således ud:

Nat - tidlig morgen 03/05: Ammes og sover videre, når hun vågner om morgenen så skal hun ikke længere ammes, men skal starte dagen med grød.

Morgen 7-7.30: Havregrød, flerkornsgrød, øllebrød, hvad du nu tror hun gerne vil have. Vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, lidt frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt og bær i hånden at sutte på, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, torskerogn og lignende. Stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer, en kartoffelbåd, ½ hårdkogt æg en gang imellem - hvad du nu har. Evt. supplere med en portion grøntsagsmos med kød eller fisk (evt. fra glas). Vand af kop.

Kan ammes her og derefter puttes til middagslur, men når hun bliver 9 måneder bør denne amning også fjernes.

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med frugtmos, müsli, rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - udgangspunktet er det I spiser og retter med sovs og hakket kød er ofte godt. ...


Annonce

... Det kan være lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller, fiskefilet osv. Hvad I nu får. Igen kan du også supplere med mos fra glas, hvis I får noget, som du ikke synes er egnet til hende. Køber du mos til hende, skal det være beregnet til børn på 8 måneder. Vand af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød, hvis hun vil.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Ammes og sover videre


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Som du kan se af denne plan så mener jeg at jeres problemer hænger sammen med at din datter får for meget brystmælk. Det er super fint at du gerne vil amme og det er rigtig dejligt at du har lyst til at amme længe - men det er vigtigt at din datter også får anden og mere sufficient mad. For at give hende lyst til dette og skabe appetit, er du derfor nødt til at holde indtaget af mælk nede og ammer du hende 3 gange dagligt, så vil hendes behov for mælk i denne alder som sagt normalt fint blive dækket og hun vil samtidig kunne spise andre ting.

Din datter er langt fremme motorisk, hun kravlede da hun var 6½ måned og hun viser tydeligt at hun vil selv. Hun vil gerne sidde med mad i hånden, gumle på det, opbløde med spyt osv. men lysten til skemad er forsvundet. Derfor skal du skabe lysten ved at nedsætte mælken og fortsat give hende både skemad og mad i hånden. Start med mad i stykker og suppler så med skeen, som du kan få lov til. Lad hende få mad som tager udgangspunkt i jeres mad.

Glem alt om mængder til at begynde med, det handler meget om at hun skal opleve det at spise som noget dejligt og at hun stille og roligt skal vende sig til det, begynde at føle sult og lyst - det tager lidt tid, så ha tålmodighed og tro på at lidt også har ret. At hun kun spiser lidt, betyder ikke at du konsekvent skal følge efter med bryst - ikke mere, det er slut nu :o)

Du er bestemt ikke nød til at droppe amningen, men du er nød til at skære ned. Det er bestemt ikke det samme, som at skulle stoppe :o)

Håber du hermed har fået et skub i den rigtige retning, fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce