Svar: Hustyran

---

Kære Mor

I har fået mange råd undervejs, jeg ved fra dine tidligere breve, at I har fået hjælp fra kommunen, via Marte Meo metoden, du fortæller idag at I har været tilknyttet et familieværksted og det er mit indtryk at flere af disse tiltag hjælper jer korvarigt, men efter en periode, så er hverdagen atter svær for jer alle.

Spørgsmålet er hvad det er der sker? Hvorfor går det kun godt i en periode? Er det ikke muligt at få opfølgende samtaler i familieværkstedet eller af de øvrige personer I har omkring jer, som tidligere har rådgivet jer? Det vil være rigtig godt, fordi de jo kender jeres familie, kender de tidligere problemstillinger og derfor forholdsvis let kan gå ind i den situation, som giver jer problemer nu ...

Det er naturligt svært for mig at vide, hvad der sker hos jer, når jeg ikke kan være tilstede i situationerne og det er derfor vigtigt at I får hjælp af nogen, som netop kan være det.

Har I i dette forløb haft kontakt med en børnepsykolog? Jeg spørger fordi I måske burde tale med en sådan. En børnepsykolog er uddannet til at undersøge børn og finde en udredning, en begrundelse for barnets opførsel. Nogle gange handler det om ydre ting (altså f.eks. samspil mellem forældre og barn) men andre gange handler det måske om mere indre ting - altså at barnet ...

---

---

... har nogle iboende problemer - f.eks. en ADHD problematik eller andet.

Derudover er en børnepsykolog uddannet til via samtaler at give metoder, råd, pædagogisk psykologisk vejledning i hvordan man kan skabe en forandring - naturligvis ud fra hvordan man ser barnet og ser familien. Og jeg tænker at det er hjælp fra en børnepsykolog I har brug for.

Der er børnepsykologer ansat i kommunen, måske er der tilknyttet en til det værksted du taler om. Der er sandsynligvis også tilknyttet en psykolog til drengenes institution og det vil være helt relevant at drøfte problemerne med personalet her.

---

---

---

Sådan som du beskriver din dreng, dine drenge, og også har gjort det tidligere, så tænker jeg at pædagogerne i institutionen også må have gjort sig nogle tanker, de må have gjort sig nogle overvejelser og at det vil være naturligt at tale med dem om, hvordan de oplever jeres drenge og hvad de mener man skal tilbyde af hjælp.

Jeg ved ikke hvordan jeres økonomiske muligheder er. Hvis I har mulighed for det, kan I jo også søge privat hjælp. Der findes privatpraktiserende børnepsykologer - tal evt. med jeres læge omkring dette.

Så selvom jeg ikke kan løse jeres problemer, så håber jeg at du hermed er hjulpet videre til at finde en som forhåbentlig kan :o) Rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---