Svar: Natamning og amning
Kære Trunte
At sove igennem, når man er omkring 6 måneder betyder at man kan sove mellem 5-7 timer uden at få mælk og det gør din dreng faktisk allerede :o) Han sover fra kl. 21 til 03 og igen til kl. 09 og det er faktisk mere end du kan forvente.
Han har som du skriver et rigtig godt sovehjerte (7,9,13) og hans behov for mælk midt nat kl. 03 er et helt reelt behov.
De fleste børn vil stadig i 5-6 måneders alderen have behov for bryst 6 gange dagligt og din dreng får kun bryst 4 gange dagligt. Det kan sagtens være okay, hvis du har masser af mælk og mælken flyder let til ham, så er det helt fint, men du bør ikke nedsætte det yderligere. Du vil sandsynligvis skulle beholde de 4 amninger dagligt indtil han er omkring 8 måneder gammel ... Det handler ikke kun om at give ham mælk, men også om at give ham væske nok :o) I 8-9 måneders alderen vil det normalt være tilstrækkeligt med 3 amninger dagligt (eller 3 flasker) det svarer på det tidspunkt til ca 600ml mælk ... Lige nu har han sandsynligvis behov for mellem 800-1000ml mælk i døgnet :o)
Jeg anbefaler normalt at man holder mængden af skemad nede, så der er plads til bryst efterfølgende, netop for at holde gang i maven og sikre, at barnet fortsat indtager mere mælk end skemad. Det er mælken som skal være hovedindtaget ...
Men hvis vi går ud fra at din dreng får hvad han behøver på de fire amninger, og det lyder jo sådan ud fra det du beskriver, så kan en plan for dagen til et 6 måneders barn, lavet ud fra dine angivne tider se således ud:
Morgen 8: Amning
Formiddag 10: Havregrød, vand af kop.
Frugtmos ...
... (jerntilskud), frisk frugt i hånden som appelsinbåde, fersken eller lignende at sutte på, vand af kop.
Frokost 14: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden at sutte på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Eftermiddag 17: Ammes, tilbydes igen evt. lidt frisk frugt i hånden ligesom om formiddagen
Aften 19: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af den mad I spiser, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 21
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Midt nat 03: Ammes
Hvis du ser under emnet 'kost og ernæring' her i brevkassen, kan du se, hvordan en dagplan normalt ser ud til børn på 6 måneder - altså hvordan de 6 amninger normalt ligger placeret.
Han skal som sådan ikke have flere faste måltider, snarere et bredere udvalg. Når han er 6 måneder vil det være fint at begynde med lidt grovere grødtyper som havregrød og øllebrød, ligesom du også skal variere grøntsagsmosen langt mere og også skal begynde at tilsætte kogt kød og fisk til mosen. Derudover må han i den alder også gerne begynde at få lidt at sutte på, øve sig mundmotorisk på, det vil være rigtig fint.
Med hensyn til afføring så kan hver 2-3 dag være helt okay, så længe afføringen er blød og han ikke viser tegn på at have ondt eller i det hele taget være generet af maveproblemer. Jo mere variation han begynder at få, jo grovere grød, flere grøntsager osv. jo mere sætter det ofte også gang i maven. Derudover er et vist antal amninger også vigtigt - men den tror jeg du er med på nu :o)
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.