Svar: Jeg er for tynd
Hej Nanna
Det er vigtigt at du spiser en sund og varieret kost og det er super godt, at du er opmærksom på netop kosten.
Gennem maden får du kalorier. Det vil være godt, hvis du kan spise det man kalder for langsomme kulhydrater. Det er f.eks. grovpasta, naturris, kartofler og rodfrugter. Hvis du spiser for mange tomme kalorier (slik, cola, fede fødevarer) så vil din vægtøgning skyldes at du tager på i fedt, i stedet for muskler. Og det er ikke hensigtsmæssigt. Din vægtøgning skal ske via muskelmasse.
Ud over kulhydrater, så er det vigtigt at du får proteiner, som er vores krops byggesten. Proteiner er med til at bygge og reparere vores muskler. Proteiner får du især gennem kød, fjerkræ og fisk. Æg indeholder også meget protein. Du har brug for tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider hver dag. Det betyder at du skal spise morgenmad, frokost og aftensmad hver dag og ind imellem, altså formiddag og eftermiddag skal du spise et mellemmåltid. Det kan være en bolle eller et stykke frugt eller en gulerod.
For at din krop fungerer bedst muligt så er det også en god idé at spise grøntsager og frugt og så skal du drikke meget vand. Det er nødvendigt at få fedt for at kroppen kan fungere, men undgå de mættede fedtsyrer, som er i fede mælkeprodukter ost, dressinger, kager osv. Prøv at se på indholdsdeklarationer på forskellige madvarer. Måske kan din mor eller en anden voksen du har tillid til hjælpe dig med det.
Det vil også være rigtig godt, hvis du kunne spise fisk. Fisk indeholder rigtig mange sunde vitaminer, ...
... mineraler og så de vigtige omega 3 fedtsyrer. Du bør faktisk spise fisk næsten hver dag. Det kan være alt lige fra makrel i tomat, tunsalat, rejemad osv. til frokost, til varme fiskeretter om aftenen.
Derudover er det en rigtig god idé at dyrke noget motion, både fordi motion giver lyst til at spise, men også fordi motion kan give en pæn figur og en øget muskelmasse, som jo vejer. Det er bedre for dig at tage på i muskler i stedet for at tage på i fedt.
Måske ved du at der er en motionsform du godt kunne tænke dig at gå til. Lige i øjeblikket er der ikke så mange muligheder fordi det snart er sommerferie, men når skoleferien er slut, så starter en ny sæson op og her vil det være en rigtig god idé at du melder dig til en form for sport, som du synes er sjov. Det kunne være dans, svømning, gymnastik, tennis, håndbold, fodbold, basket, eller en form for kampsport som jiu jitsu eller karate... der er masser af muligheder for en pige som dig.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan man også melde sig til en sommersport, så kan man prøve det i løbet af sommeren og se om den sportsgren er noget for en.
Derudover synes jeg du skal tale med din læge. Du er en meget tynd pige og din læge vil kunne henvise dig til en diætist og I vil så sammen kunne lave en madplan, som du kan følge. Det er ofte ligeså stort et problem at være for tynd, som det er at være for tyk – og det er vigtigt og helt relevant at du får hjælp til at tage lidt på. Du kan selv ringe til din læge – nummeret står på det gule sygesikringsbevis.
Ha det rigtig godt og pas godt på dig selv!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!