Svar: Separationsangst - 2 år, 10 mdr.

---

Kære bekymrede mor

Det lyder ganske rigtigt som om at jeres datter har det svært i øjeblikket. Der sker store ændringer i hendes liv, det sidste stykke tid.

Det er dejligt at du er gravid igen - er det barn nr 3? Det at du har haft kvalme og ikke har kunne løfte din datter osv. vil naturligt påvirke hende og det kan gøre hende mere tryghedssøgende. Hvis børn ikke føler sig helt sikre på deres plads, så søger de os naturligt mere, netop for at blive bekræftet. Det er sandsynligvis også derfor I oplever at hun gerne vil høre at I elsker hende og gerne vil fortælle jer, at hun elsker jer :o)

Børn har generelt brug for at vide, at de er noget særligt, netop fordi de er ligepræcis den de er. Det giver dem selvværd, det giver dem styrke. Det er derfor vigtigt at I ser jeres datter og er der for hende, pas på ikke at forvente for meget af hende, hun er trods alt ikke blevet 3 år endnu.

Det er en stor omvæltning både at starte i integreret institution, skulle være storesøster og skulle starte i børnehave. I ved fra jer selv, hvor stor en omvæltning, hvor mange ressourcer det kræver at starte nyt job og hvor I ofte selv har valgt det og også kan spørge jer frem, når I er i tvivl om noget - så er jeres datter placeret i denne nye situation uden at kunne vælge og hun kan, naturligt bare følge med og forsøge at finde ud af det hele på bedste beskub. Det er hårdt, utrolig hårdt og det er et eller andet sted naturligt at hun reagerer. Det er et eller andet sted et sundhedstegn:o)

Næsten alle børn vil naturligt i deres udvikling mellem 6 måneder og 2½-3 år have perioder, hvor de er bange for at være væk fra deres mor. Også senere ser man det, f.eks. netop når barnet skifter pasningsordning eller de større børn der starte i børnehaveklasse - her vil også nogle børn have ekstra behov for deres mor .. Denne angst varer dog ofte kun et par dage til et par uger og vil normalt ikke have betydning for barnet eller for familien.

Når man bliver bekymret omkring børns separationsangst, så er det, hvis angsten varer så lang tid (måneder) at den skader barnets evne til at gøre de ting, man normalt vil forvente af et ...

---

---

... barn i denne alder. Jeres datter er stadig så lille, at man er nødt til at se tiden lidt an, også fordi der jo netop sker så mange ændringer i hendes liv lige nu - at disse forandringer naturligt vil stresse hende og give hende separationsangst-symptomer. Der er således noget meget normalt i det I oplever hos jeres datter, hendes alder og jeres situation taget i betragtning.

Men fortsætter det skal I naturligvis være opmærksomme og det er især nedenstående jeg synes I skal reagere på:

- Hun er ekstremt ulykkelig, når hun er adskilt fra mor eller far som hun er nært knyttet til

- Hun er overdrevent bekymret for at miste f.eks. mor, eller er bange for at mor skal komme til skade.

---

---

---

- Hun vil ikke være alene, mor eller far skal være der, for at hun kan være rolig og f.eks. sidde og lege.

Læg mærke til ordvalget her "ekstrem ulykkelig" og "overdrevent bekymret". Der er her tale om at man virkelig ikke er i tvivl om barnets angst.

Hvis I oplever det sådan, så synes jeg I skal tale med institutionen, hvordan oplever de hende der. Hvis hun er ekstremt ulykkelig eller overdrevent angst, så vil de jo også mærke det, når hun er der - og vil naturligt reagere på det. Hvis hun 'bare' er ked af det, når I går og rigtig glad for at se jer igen - så er det normalt. Hun må gerne synes det er dejligere at være hjemme, hun må gerne synes det er svært at blive afleveret - men så er det selve skiftet der er svært og det har ikke noget med separationsangst at gøre.

Når hun skal sove om aftenen, så sid hos hende, læs en historie, tal med hende om dagen der er gået, hvad hun har lavet, hvem hun har leget med osv. Hun vil have stor glæde af at få bearbejdet dagens oplevelser på denne måde. Fortæl hende også historier om hende selv "der var engang en pige der hed..., hun boede sammen med sin mor, sin far ..." osv. Børn elsker den slags historier. Brug tid på hende om aftenen, når hun skal sove og når du går, så lad døren til værelset stå åben, så hun kan hører at I stadig går og rumsterer, så hun kan hører at I stadig er der.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og fortsat held og lykke med graviditeten :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---