Svar: MME 2, grød eller vælling?

---

Kære Tine

Jeg kan godt forstå du er forvirret, det kan også være en jungle at finde rundt i de forskellige produkter og vide, hvad man skal give hvornår.

Jeg skal prøve at give et overblik, ud fra det du fortæller mig :o)

Du fortæller at du giver din datter HIPP modermælkserstatning. HIPP laver to former for erstatning HIPP 1 som er en fuldgyldig modermælkserstatning og som kan gives fra fødslen og HIPP 2, som er en tilskudsblanding. At det er en tilskudsblanding betyder at barnet ikke kan leve af dette alene, det gives som tilskud til anden mad/mælk. I alderen 4-6 måneder anbefales det at man max giver 2 flasker tilskudsblanding i døgnet (max 400ml).

HIPP 2 kan derfor godt mætte din datter lidt mere og du må gerne give hende 2 flasker dagligt af dette, for at se om det vil hjælpe til lidt større mæthed. Din datter lyder jo til at være en sulten pige og hun indtager en forholdsvis stor mængde mælk i løbet af dagen. At gå over til at udskifte et par af flaskerne til HIPP 2 kan derfor være en god idé hos jer. Til andre børn, der måske har svært ved at indtage mælk nok, vil man ikke anbefale at skifte, men derimod sige, at barnet skal fortsætte med type 1.

Fordelen ved en tilskudsblanding er også at den tit er lettere at opblande i koldt vand, den kan således bruges som lidt køligere drikkemælk af en kop (som alternativ til sødmælk) og så kan den bruges direkte i madlavningen. Man kan altså komme pulver direkte i f.eks. grød - hvis du ved at du til grøden har brugt 100ml vand, så kan du afmåle den mængde pulver der svarer til dette og bruge det direkte i grøden og røre rundt. Så behøver man ikke blande vand og pulver først.

Vælling er også en tilskudsblanding og vælling er faktisk ikke noget børn behøver at få. I følge sundhedsstyrelsen, så har barnet ikke behov for de ekstra vitaminer, mineraler osv. der er tilsat i vælling / tilskudsblandinger - man kan ligeså godt give barnet grød. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød.

Fordelen ved vælling er, at det indtages af en flaske, barnet sutter og beroliges ved dette samtidig med at barnet indtager en ret stor mængde. Vælling mætter ofte lidt mere end almindelig modermælkserstatning gør og det betyder at børn der skal spise rigtig store mængder for at falde til ro og sove godt, ofte med fordel kan få en flaske vælling om aftenen.

Vælling er samtidig ofte en lidt blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det. Selvom vælling i princippet er det samme som en tynd grød, så kan det være lettere for barnet at fordøje vællingen end det ofte er at fordøje en stor ...

---

---

... mængde grød. Vælling anbefales derfor ofte til natten, fordi det giver barnet en mæthed og gør at barnet sover et lidt længere stræk, hvor skemaden, opstarte med grød og mos anbefales i løbet af dagen. Alt for meget skemad inden sengetid kan gøre at barnet sover mere uroligt - tarmene arbejder på højtryk med at nedbryde føden og derfor kan skemaden give mere urolige nætter, hvis det gives inden sengetid og det var jo ikke de man ønskede at opnå...:o)

Det er blevet pålagt producenter af vælling at ændre anbefalingen på pakkerne fra 4 måneder til 6 måneder. Man kan derfor sige, at der i jeres situation ikke rigtigt er behov for vælling ....

Jeg tænker, at du lige nu skal bibeholde HIPP 1 og så ændre 2 af flaskerne dagligt til HIPP 2. Når din datter ikke længere virker mæt nok af dette, så skal du begynde med lidt skemad.

Når I begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris, majs, hirse og boghvede. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom jeres datter måske virker til at kunne spise store mængder, så skal I ikke proppe hende og lade hende styre det selv i starten. Det er vigtigt at hun kun tilbydes 4-5 skefulde så der stadig er plads i maven til mælk efterfølgende og så øges mængden stille og roligt.

Sammen med skemaden skal hun have vand, men derudover bør mælkeindtaget være det samme som hidtil. Hendes mælkeindtag skal således i starten ikke sættes ned, men skal i stedet suppleres med skemad og i takt med at indtaget af skemad stiger, så vil mælkeindtaget efterfølgende naturligt nedsættes stille og roligt.

Jeg anbefaler normalt at man starte med skemad til frokost, giver lidt vand af kop sammen med og så giver flasken som man plejer, inden barnet bliver puttet til middagslur. Først når barnet mestrer teknikken og det går fint med skemaden, så øger man til to gange dagligt og begynder her med lidt grøntsagsmos om aftenen.

En plan for dagen, når I begynder med skemad, kan se således ud:

Tidlig morgen: Flaske

Formiddag: Flaske

---

---

---

Formiddagslur

Frokost: Lidt grød, evt. med frugtmos, vand af kop

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Flaske

Sover sin 3 lur

Aften: Flaske (evt. HIPP 2)

Puttes til natten

Sen aften: Flaske (evt. HIPP 2)

Nat: Evt. flaske

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med det hele :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---