Svar: Mad, ammestop og søvnbehov
Kære Marianne
Det lyder som om at Christian trives og har det rigtig godt, du har dog ret i at han sover en del i forhold til gennemsnittet - men mon ikke det skyldes at han lige nu bruger en masse energi på at være i vuggestue, bruge sig selv rigtig meget både fysisk og mentalt osv. og derfor naturligt bliver mere træt ...
Sålænge han ikke har problemer med at skulle falde i søvn og sove om aftenen, så må du gå ud fra at han har behov for den søvn. Han sover når han er træt og vågner, når han er udhvilet. Hans søvnbehov vil ganske givet ændre sig stille og roligt i takt med at han bliver kørt godt ind i institution, og naturligt i takt med at han bliver ældre. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at sove 1 lur dagligt, ofte mellem 12-14 - men dette vil vuggestuen også være opmærksomme på. Når Christian begynder at vægre sig mod at sove formiddagslur, så er det ofte tid til at indføre rutiner med kun en lur dagligt :o) Lige nu skal du bare lade ham sove.
Det er meget fint med amning en gang dagligt og den kan du bibeholde så længe I begge synes det er rart. Det lyder som om at amningen lige nu er en god måde for Christian at falde i søvn på, han er ikke afhængig af brystet for at sove, når han er blevet ammet, så sover han fint til næste morgen tidlig - dejligt, nyd det!
Når du beslutter at amningen skal stoppe, så vil det ofte være rigtig fint at erstatte med en kop mælk og en godnathistorie, stille og roligt kan mælken blive til en tår vand, men lidt mælk af kop kan lette overgangen. Godnathistorien kan også kombineres med en lille godnatsang, lidt kærtegn, sidde hos ham, holde ved ham osv. så han får lidt fysisk kontakt og nærhed ligesom når han blev ammet - nu bare på en anden måde, en måde som også far kan give :o)
Mælkebehovet kan dækkes af en kop mælk til morgenmaden, og til aftensmaden. Derudover vil det være fint med mælk i grøden, som dagen fortsat starter med og så kan han også få en portion yoghurt, tykmælk eller lignende. Han behøver ikke nå op på 500ml dagligt, får han mellem 350-500ml så er han godt dækket ind. Ost tæller også med, sovs osv. tæller med og giver også lidt kalk ...
Appetitten i vuggestuen stiger sandsynligvis igen, når han er vænnet sig til at være der. Selvom der er gået 3 uger, så kræver det stadig mange ressourcer at være en del af hverdagen der og han skal have tid til at indfinde sig, finde sin rolle, finde ud af det hele.
Hvis han godt kan lide leverpostej, hvad så med rognguf eller sildepostej, det er også ...
... en måde at få fisk på og det minder i farven lidt om leverpostej ... Du må også gerne give ham rejer eller muslinger, dem kan han også fint spise selv.
Du kan også give ham paté eller selv lave leverpostej, grøntsagspostejer i håb om at der så glider lidt mere ned og nogle gange må man snyde lidt i ham, for at få lidt ekstra grønt indenbords. Man kan derfor nogle gange være heldig at få en mere varieret kost ved at komme f.eks. grøntsager i kødsovs, frikadeller, farsbrød, postejer osv. Ligesom du faktisk også kan putte grøntsager i bollerne.
Du kan sagtens komme f.eks. gulerod eller spinat i bollerne og på den måde også få snydt lidt ekstra i ham :o)
Men ellers er det ofte en god idé at tilbyde maden varieret og servere den varieret. Køb evt. en tallerken inddelt i forskelige rum, så der ligger kød eller fisk i et rum, grøntsager i et andet, pasta, ris eller lignende i et tredie rum, sovs i et fjerde osv. Det kan godt være at det så mest er kød og mejs, der glider ned den ene dag, men næste dag er det så måske noget andet.
Med børn i din dreng alder, er man nogle gange nødt til at se på indtaget over flere dage, for at vurdere om barnet spiser varieret nok :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Udnyt også kl. 17, hvor han sandsynligvis er mere sulten end kl. 18, hvor han måske er ved at være træt og ikke rigtigt kan overskue aftensmaden. Tilbyd ham lidt kogte ærter, majs, gulerod, avokado osv. som 'før aftensmad'. Hvis han har spist lidt inden aftensmaden, så behøver du ikke bekymre dig så meget om hvor meget han spiser til selve aftensmaden.
Det er fint at supplere ham med en godnatgrød om aftenen inden sengetid. Den skal indgå som en del af putteritualet, netop så den ikke ligger i direkte forlængelse af aftensmaden :o) Det giver en god mæthed til natten, kan medvirke til lettere at skippe aftenamningen og så kan han få lidt mælk i den forbindelse :o)
Han må gerne få æble og pærebåde med og uden skræl. Han må meget gerne få friske frugter af alle slags - melon, appelsin, fersken, blomme, ananas, kiwi - hvad du nu kan få. Han må også meget gerne få bær - flere butikker sælger jordbær nu og det må han meget gerne få.
Han må også gerne få rød peberfrugt - de kan fint gives til frokost eller som 'før aftensmad' og kan han tygge sig igennem en rå gulerodsstav, må han også gerne få det. Han har dog stadig bedst af at få kogte grøntsager, de fleste børn er omkring 1½ år inden de kan tygge og dermed bedre fordøje rå grøntsager.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.