Svar: Gravid og trist - flest triste dage
Kære du
Tiden kan godt føles lang, uendeligt lang og ikke mindst, når man samtidig ikke skal på arbejde, ikke kommer ud.
Det er normalt at være bekymret for fremtiden, når man er gravid. Det er normalt at være bekymret for hvordan graviditeten skrider frem, hvordan fødslen skal gå, om barnet bliver sundt og rask osv. Det er svært at forestille sig at skulle være mor, man kan ikke forberede sig på det, man ved ikke hvad det egentlig er - man kan bare gå og vente :o)
Det er vigtigt at du er opmærksom på hvordan dine tanker udvikler sig. Du behøver ikke føle at det at være gravid er den lykkeligste tid i dit liv, det er helt okay at du føler dig besværet, er bekymret og nogle gange tænker lidt negativt. Men det er vigtigt at du også følelsesmæssigt binder dig til det lille barn i maven, at du begynder at glæde dig, forholde dig til det .. hvad er det for en lille en, er det en lille pige, en lille dreng. Har den lille hår, hvordan ser den ud, ligner den dig, ligner den far osv.
Jeg synes det er vigtigt at du taler med lægen om hvordan du går og har det, lægen vil kunne vurdere om dine tanker er okay eller om du har brug for lidt hjælp i form af samtaler en gang imellem :o)
Men derudover tænker jeg også at du skal ud. Det er fint at du cykler nogle ture, kommer ud i det gode ...
... vejr, får oplevet noget andet end husets 4 vægge.
Jeg vil anbefale dig at du forsøge at mødre andre gravide og andre kvinder med små børn. De er der, du skal bare finde ud af at møde dem :o)
Jeg synes du skal ringe til kommunen og bede om at komme til at tale med en sundhedsplejerske, som kører i det distrikt, hvor du bor. Fortæl hende at du er gravid, går hjemme og synes det er lidt svært og at du egentlig godt kunne tænke dig at få et graviditets besøg - jeg ved det er muligt i den kommune, hvor du bor.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tal også med hende om hvor de har åbent hus/café og lignende. De fleste sundhedsplejersker har steder, hvor gravide og kvinder på barsel kommer med deres børn og du kan sagtens møde op til en snak her. Bare få en kop kaffe, hører hvad de andre fortæller om, se deres børn, snakke om din mave osv. Det vil være super godt for dig at møde andre der som dig også går hjemme.
Hvis du har mulighed for det, så kunne du også melde dig til noget graviditetssvømning eller fødselsforberedelse. Det er også en mulighed at møde andre i samme situation på.
Sundhedsplejersken vil kunne fortælle dig, hvad mulighed der er i området, hvor du bor :o)
Det skal nok gå alt sammen, men få fat i din læge og din sundhedsplejerske - det vil være rigtig godt. Stort knus herfra og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.