Svar: Dagsrytme - 4 mdr.
Hej med dig
Tillykke med lillebror :o)
Planen du sender ser umiddelbart rigtig fin og fornuftig ud, så det er jo et godt udgangspunkt :o)
Normalt anbefaler jeg at starte med skemad til frokost eller om formiddagen, det giver mere mæthed at fordele maden ud over hele dagen og til at begynde med er det kun små mængder han skal have og du skal amme som du plejer. Du kan fortsat give flaske til natten ligesom nu.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 som nu
Eftermiddag 15-16: Ammes
Puttes til sin 3 lur
(Aften 17.30-18: Vil omkring 5 måneders alderen kunne begynde med lidt grøntsagsmos om aftenen, vand af kop.) Lige nu ammes han, som du plejer
Flaske med mme eller vælling og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Midt nat 03: Evt. ammes
Det er fint med 4-5 skefulde skemad til ½ dl. Hvis du har indtryk af at han kan spise meget og let sluger 1 dl. grød hvis han får lov, så er det bedre at give ham ½ dl to gange ...
... dagligt og fortsat følge efter med mælk som i planen, så han ikke får ondt i maven. Det er altså bedre at give ham lidt og følge efter med mælk i stedet for at give ham en stor portion grød og han så ikke vil drikke sin mælk efterfølgende.
Da jeg kan høre på dit brev, at det betyder meget for dig at få en sammenhængende nattesøvn, så kunne du overveje om du skulle give ham mælk sen aften kl. 23-24 mod så derefter at kunne sove mere sammenhængende. Som det er lige nu, så formår din dreng faktisk at sove igennem idet han sover fra ca 20 til 01/02 - han sover 5-6 timer inden han melder sig og har behov for mælk igen - det er at sove igennem. super flot!. Det kunne dog være mere hensigtsmæssigt, hvis de 5-6 timer lå fra kl. 24 til 05/06 ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor anbefaler jeg, at du forsøger med bryst eller flaske sen aften, tag ham op, læg ham til og lad ham spise mere eller mindre i søvne og put ham så tilbage i seng igen. Det kan nogle gange lade sig gøre på denne måde.
De fleste børn er 6 måneder inden de kan undvære amningen midt nat, men måske kan din dreng godt, hvis han har fået mælk inden midnat ... Det kunne være dejligt for jer alle.
Jeg håber ovenstående plan hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.