Annonce

Annonce

Brev:

Mavepine - for meget mælk?


21. april 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Mavepine - for meget mælk?

Hej Helen,

Tusind tak for dine mange gode råd på hjemmesiden, som jeg har læst og benyttet mig af, selvom jeg først nu er blevet medlem.

Min datter på nu 14 dage er superskøn og har været nem at have med at gøre de første 10 dage. Hun vejede ved fødslen 4800g, så hun er en stor pige. Derfor skulle hun iflg. jordemoderen have lidt supplerende modermælkserstatning (maks 100 mL i døgnet) de første par dage indtil min mælk løb til, hvis hun virkede sulten. Jeg ammer hende fuldt og tror ikke, jeg har problemer med mælkeproduktionen, selvom hun et par dage efter mælken var løbet til suttede som besat i et døgns tid for at opregulere mælkemængden (gætter jeg på).

For nogle dage siden begyndte hun at få ondt i maven/have kvalme. Det kommer i løbet af et måltid og varer lang tid efter måltidet.

Mavepinen forstyrrer hendes søvn, så hun sover kort tid ad gangen (30 min - dog op til et par timer ind imellem) og vågner herefter op igen. Jeg har ammet hende meget liggende, men har forsøgt siddende, så hun er mere oprejst imens. Jeg bøvser hende flere gange under et måltid, og det hjælper lidt. Hun vil spise hos mig rigtig tit - hver 2. time i hvert fald, og flere af måltiderne kan vare rigtig længe. Mens hun har mavepine under et måltid må hun slippe brystet for derefter at kaste sig grådigt over det igen kort tid efter for derefter at slippe det igen. Hun virker lidt ...


Annonce

... umættelig... Er det mon fordi hun er så stor en pige?

Hun sover alt for lidt især om dagen (selvom mavepineproblemerne også er der om natten) - 2 timer i en omgang og 2 gange en halv time senere. Hen på eftermiddagen bliver hun virkelig overtræt og hun vil spise hos mig ofte dog uden jeg fornemmer hun spiser meget - hun tygger ligesom blot lidt på brystet uden at sutte noget ud - det trøster hende godt.

Hen mod aften bliver hun temmelig utrøstelig, og vi har forsøgt med gåtur i barnevogn, sut (den har hun endnu ikke vænnet sig til, men den trøster ind imellem og hun faldt faktisk i søvn i kort tid med sutten i dag), lade far trøste hende, så hun ikke lugter mælk hos mig, amme hende (hvilket resulterer i mere luft, men ikke at hun falder i søvn, selvom hun gerne vil), bæresele, svøbe hende og vugge hende osv. Til sidst er hun så træt, at hun efter et måltid og en del bøvseri falder i søvn, mens hun er svøbt og jeg vugger hende i mine arme.

Skyldes dette mon at hun får luft i maven, når hun spiser, eller har hendes mave blot endnu ikke vænnet til mad? Kan det tænkes, hun får for meget mælk? Hvordan kan vi finde ud af det? Eller er vi mon på vej mod kolik??? Det skal siges, at hendes storesøster på nu 2½ år havde samme problemer uden vi fandt ud af hvad det skyldtes og uden vi fandt noget, som kunne hjælpe - andet end tid.

Mange hilsner og på forhånd tak for hjælpen,
IMLO

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Uld til baby, hvordan?

Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


22. maj 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kommer jeg til at elske mit barn

Kære Helen. Kommer alle mødre til at elske deres børn og blive glade for...

Læs hele brevet og Helens svar


20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce