Svar: Sover ikke - 8 mdr.

---

Kære Esmas mor

Når børn er syge med skoldkopper, forkølelse, mellemørebetændelse eller lignende, så græder de naturligt mere end når de er raske. De vil naturligt være mere pylrede, kontaktsøgende og vil helst bare sidde hos mor, det er ikke så sjovt at være på gulvet eller ligge i sin seng, når man føler sig skidt tilpas ... At Esma lige nu har skoldkopper gør derfor naturligt at hun har sværere ved at finde ro.

Dertil kommer hendes udvikling og alder. Der sker rigtig meget med hende, hun er meget aktiv, går allerede rundt ved tingene osv. Hun er igang med det der hedder separationsfasen, som betyder at hun øver sig i at bevæge sig lidt væk fra dig både fysisk og mentalt.

Fra at have siddet på skødet, har hun siddet mere på gulvet. Nu begynder hun at kravle og gå lidt væk fra dig, hun kigger efter dig, skal lige sikre sig at du stadig er der, hun kommer hen til dig, skal lige have et knus og går så videre ud i verden igen.

I denne periode sover børn dårligt. Både fordi hun drømmer rigtig meget og derfor vil hun græde og småklynke i søvne, men også fordi hun øver sig motorisk når hun går. Hun lægger sig op i kravlestilling, hun rejser sig ved tremmerne i sengen osv. og hun kan ikke selv blive lagt ned igen. Så græder hun igen, fordi hun har brug for at du hjælper hende med at blive lagt ned og finde roen og det kan godt ske flere gange om natten.

Det er også sådan at når børn ikke sover ret meget om natten, så begynder de nogle gange at indhente det forsømte om dagen. Derfor er hun måske begyndt at sove ekstra meget om dagen og har derfor svært ved at falde i søvn, når du prøver at putte hende om aftenen.

Prøv derfor om du kan følge den plan jeg tidligere har sendt dig, hvor du kan se hvad hun skal have af mad i løbet af dagen og hvor du kan se hvor meget hun skal sove. Du skal regne med at hun skal sove to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur og så skal hun puttes omkring kl. 20 om aftenen.

Hvis hun næsten altid vågner med skrig, når hun har ligget og sovet lidt, så kan det være fordi hun har ondt i ørerne. Når man ligger ned, så stiger trykket i ørerne og børn der har øreproblemer vil ofte græde når de har sovet lidt og vil ofte holde op, når de kommer op at sidde. Ligeså snart man lægger dem igen, så stiger trykket i ørerne og så græder de igen.

Når I putter hende om aftenen, så skal I vurdere, hvordan I gør det bedst. Hvis hun om ...

---

---

... aftenen falder i søvn i løbet af 10-15 minutter mod at I sidder der og holder hende lidt i hånden, synger lidt for hende osv. så er det fint, så er det en dejlig og tryg måde at falde i søvn på.

Hvis hun græder, når I putter hende, så skal I finde ud af hvorfor hun græder. Hvis det er fordi hun er utryg og føler sig forladt, så er det en god idé at sidde hos hende, holde hende i hånden, kærtegne hende, give hende fysisk kontakt og vise hende at man er der. Hun er som sagt i en alder, hvor hun har behov for ekstra tryghed og nærhed og hun forstår ikke når I går. Hun kan ikke forstå hvor I bliver af, hun ved ikke at I er inde i stuen, hun føler sig alene og forladt, når hun ikke kan se jer.

Nogle gange græder hun måske som protest mod at dagen slutter nu, og tydeligt giver udtryk for at hun hellere vil lege - altså at der er tale om protestgråd mere end ulykkelig gråd - så vil det være rigtig fint at gå til og fra.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går.

---

---

---

Det er normalt en god idé at have et tidsinterval på ca 3 minutter, hvorefter man så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I sådan en situation, hvor barnet tydeligt er helt ulykkelig, så må man tage barnet op, berolige og betrygge sidde lidt med barnet og så forsøge at putte barnet igen, når der atter er kommet lidt ro på.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---