Svar: Det bliver værre med den søvn

---

Kære Jeanett

Tak for din mail.

Børn vil naturligt komme i forskellige aldre, hvor de er bange for forskellige ting og det er ikke unormalt at børn i 2 års alderen vægrer sig mod at skulle sove. Det handler ofte om at barnet er begyndende bange for mørke, ofte er børn i denne alder også bange for små dyr.

Du fortæller at din dreng ligger og skælver, når han kommer i seng, han lyder rigtigt bange og ked af det og derfor synes jeg det er vigtigt at I lige nu prioriterer at være hos ham, når han skal sove. Det er meget vigtigt at I betrygger ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, at I er der, passer på ham, at der ikke sker ham noget.

Har han en åben seng? Det lyder sådan, når du skriver at han stiger ud af sengen. Det er rigtig godt, hvis han har en åben seng, det er netop vigtigt at han har følelsen af at han kan komme ud til jer, hvis han vågner og er ked af det. Det er også vigtigt fordi I så kan sætte jer hos ham om natten, sidde på sengekanten, holde ham i hånden, kærtegne ham lidt og så samtidig tale lidt om dagen, og måske læse en historie.

Netop det at tale om dagens forløb kan få ham rolig. "I morges da du stod op, kørte vi i vuggestuen, så legede du med ... og .." Tal om hvad han har oplevet af gode ting og mindre gode ting, så I ligesom hjælper ham med at få tømt sit hoved for tanker. Ingen af os kan falde i søvn, hvis vi har tankemylder og en masse ugjorte ting. Derfor er det vigtigt at hjælpe ham med lige at tænke dagen igennem, få tingene afsluttet og så derefter lægge sig til at sove.

Når han begynder at falde til ro og ikke længere føler sig bange og utryg ved sin seng, sit værelse, så er det fint at gå fra ham - men hold jer i nærheden. Det kan meget vel være i døråbningen, eller lige udenfor værelset, som det nu kan lade sig gøre efter hvordan I bor. Her stiller I jer med vasketøj der skal lægges sammen eller en stor bunke strygetøj og går igang med det. Det skal være sådan jeres dreng kan se jer og så I kan tale lidt med ham, berolige ham med ord. Altså være der, men være der på afstand, så han ikke behøver tæt fysisk kontakt for at vide at I er der og passer på ham, men lærer at sove uden det.

Samtidig giver det, at I verbalt kan fortælle ham hvad I vil have ham til lidt mere konsekvens og det på en rolig måde. I kan f.eks. sige "Jeg er lige her, læg du dig ned igen, du skal sove nu, nat nat" eller lignende, så han hele tiden får at vide at I er ...

---

---

... der og passer på ham, men at han skal sove nu.

Og hvorfor så lige strygetøj..? Fordi det er kedeligt. Mange børn vil ikke gå glip af noget, der er sket så meget spændende hele dagen og det er svært at give slip - hvad mon far og mor laver, når jeg sover .... Derfor er det vigtigt at vise ham, at I laver noget meget kedeligt og at I rent faktisk har noget praktisk I skal have gjort, så det er ikke legetid nu, men sovetid.

Stille og roligt kan I så begynde at gå lidt mere til og fra. Lægge tøj på plads i skabet på hans værelse osv. så I har et formål med at gå frem og tilbage, som ikke handler om at I venter på at han skal falde i søvn, men snarere handler om at I skal have lavet nogle praktiske ting, hvorfor han ligeså godt kan lægge sig til at sove.

---

---

---

Døren til hans værelse kan stå på klem, han må gerne høre at I er der ude og I må gerne kigge ind til ham en gang imellem og stadig forsikre ham om at det er okay, at han skal sove nu, at I passer på ham osv.

Du skriver at søvnproblemerne har været der altid og det kan jeg godt se, når jeg ser tilbage på dine tidligere breve. Det tærer hårdt på jeres parforhold og jeg har tidligere anbefalet jer at tale med en familieterapeut i kommunen. Hvordan går det egentlig hos jer? Der er jo ingen tvivl om at hvis I har det dårlige, hver især eller sammen, så påvirker det også jeres dreng og Emil kan sagtens reagere med søvnproblemer fordi der mangler ro og harmoni i det lille hjem ... Hvis I er stressede så smitter det naturligt af på ham og ingen af os kan jo sove, hvis vi har stress ...

Du skriver at I lige nu skiftes til at sove i kælderen for at den ene af jer får lidt søvn. Det er jo heller ikke holdbart for jer forældre i længden og nok ikke særligt befordrende for sexlivet, som jo også er en del af at være et par ... Jeg synes det er fint at I tager Emil med ind i soveværelset, men han behøver ikke ligge i dobbeltsengen, kan han ikke i en periode komme ind på en madras på gulvet. Så kan begge forældre blive i sengen og Emil kan beroliges med en hånd der langes ud over sengekanten og en beroligende stemme "sshhh, Emil, sove nu, ssshhh" så han stille og roligt lærer at sove videre om natten uden for meget postyr og netop samtidig ligger for sig selv og falder til ro med stemme og lette kærtegn fremfor meget tæt fysisk kontakt.

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med det hele og stort knus herfra :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---