Svar: Overvægt og graviditet
Kære K
Hvor er det fantastisk dejligt at du venter dig igen, stort tillykke med det :o)
Det er rigtigt, at overvægt kan påvirke graviditet og fødsel negativt. Når man er overvægtig gravid, så vil man ofte opleve at der skal ske indgreb under fødslen. I følge sundhedsstyrelsen vil f.eks. 20 pct. af de normalvægtige og 36 pct. af de svært overvægtige føde ved kejsersnit. De overvægtige vil ofte også være indlagt i længere tid i forbindelse med fødslen.
Derudover vil der være dobbelt så mange svært overvægtige føde børn med en fødselsvægt på over 4500g i forhold til de normalvægtige og der er en tendens til at flere børn fødes med en lav apgarscore under 7. Det vil sige børn, som kan have manglet ilt under fødslen og dermed har øget risiko for skader ... Dertil kommer ofte blodsukker problemer osv. som du også oplevede første gang.
Der er så sådan det er, men det betyder ikke at du skal gå rundt og være ked af det eller føle dig forkert. I stedet skal du prøve at gøre det bedste for både dig selv og den lille i maven, og det er faktisk sådan at nogle kommuner og også sygehuset har helt specielle tilbud til overvægtige gravide og det synes jeg også du skal benytte dig af, hvis muligheden er der.
Det handler blandt andet om kostvejledning hos en diætist. Det er ...
... nemlig sådan at man ikke bare må gå på kur, når man er gravid, men at kosten skal sammensættes sådan at man er sikker på at barnet får, hvad det har behov for. Det har også noget at sige, hvor langt henne i graviditeten man er, hvornår man må begynde at spise mere fedtfattigt, proteinrigt osv. og så er der visse regler i forhold til vægtøgning, som overvægtig.
Man skal så vidt muligt undgå vægttab i graviditeten hos meget overvægtige. Generelt anbefales en vægtstigning på 5-10 kg. Det anbefales også at man sørger for motion og fysisk aktivitet, det kan være at gå (f.eks. stavgang) eller svømme eller cykle - ½ time dagligt. Det anbefales her at man sørger for mest motion om morgenen/formiddagen fordi der på dette tidspunkt er øget insulinresistens og netop blodsukker, insulin osv. er vigtigt at holde øje med, da der er risiko for udvikling af sukkersyge. Men det kan jeg høre, at du allerede har hørt meget om :o)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så mit råd til dig er at bede din læge eller jordemoder om at blive henvist til diætist og professionel rådgivning for overvægtige gravide, sørge for at blive rørt dagligt og så naturligvis nyde at du er gravid. Ingen af jer er tjent med unødig bekymring og gør man sit bedste, så kan man jo ikke gøre mere :o)
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.