Svar: Alt skal på gulvet
Hej med dig
Tak for din fine beskrivelse af din dreng, som jeg er sikker på at mange vil kunne nikke genkendende til :o)
Børn skal have erfaringer og de starter allerede fra barnet er ganske lille, det er erfaringer som ikke nødvendigvis bruges nu, men som lagres stille og roligt i kroppen og som er vigtig for deres videre læring.
Når det lille barn på 8, 9, 10 måneder sidder i sin høje stol og smider ting på gulvet, følger det med øjnene, lytter hvordan det lyder, hvor lang tid der går fra det skubbes ud over kanten til det rammer gulvet osv. Det er altsammen en vigtig erfaring for senere. Det giver barnet viden om afstand, lyd - og som du selv skriver, hvordan er det når noget flyver eller falder ...
I en alder af 14 måneder, behøver jeres dreng ikke kigge efter det han skubber på gulvet, han ved godt, det har han jo lært tidligere, at det flyver af sted. Men han øver nogle andre ting og det kan f.eks. være det at gå rundt om bordet imens man fejer den ene ting efter den anden ned på gulvet, ligesom det kan være en erfaring at se hvordan I reagerer. Det han smider ned er jo ting, som I andre ofte har fat i, ting som I bruger, men han kan ikke bruge det på samme måde som I kan - han ser jer bruge det (telefon, vasketøj, ipod, kalender, pung, osv. men bruge det vil han gerne og så gør han det han kan - smider med det.
Samtidig prøver han nok også lidt grænser, både overfor jer, men også overfor sig selv. Han vil gerne se hvordan I reagerer, men han vil også prøve sin styrke. Det er noget bekræftende i at opleve man har styrke, at man kan slå til ting og ...
... få dem til at flytte sig, at man kan hive så meget i dynen at den falder ned af sengen, at man kan skubbe en stol hen over gulvet osv. Det er dejligt at mærke sin egen styrke og det er også en erfaring han skal have med sig.
I skal naturligvis forsøge at aktivere hans lyst til at smide med ting, begynd at spille bold med ham f.eks. så han får lidt af denne lyst stimuleret med noget, som han gerne må smide med. I kan også forsøge at inddrage ham og vise ham, hvordan man bruger tingene rigtigt. Smider han med jeres ipod, så lad ham lytte til musikken i den, fortæl ham at den ikke er til at smide med, men at man hører musik i den "prøv at høre...".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ligesom I naturligvis også skal sætte grænser og sige nej, når han smider med noget, f.eks. med maden - så er han færdig med at spise, enten sættes han væk fra bordet eller også fjernes tallerkenen. Det at lade en handling følge med sit nej i en sådan situation vil hjælpe ham til at huske, at her gjorde han noget som ikke var okay. Det forhindrer ham ikke i at gøre det igen og igen, men stille og roligt vil han begynde at huske det lille nej, som lyder inde i ham :o)
Og nogle gange må man afbryde fuldstændig, få ham helt ud af situationen ved at bruge humor. I stedet for at sige nej og skælde ud, så tag ham op i favnen og kild ham "skal du være fræk din lille bøllespirer, så kilder mor dig" eller hvad I nu kan sige. Han får masser af opmærksomhed, positiv kontakt og fysisk berøring får ham rolig og afslappet og så glemmer han hvad han var igang med.
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor