Annonce

Annonce

Svar: Får han mme/væske nok?


14. april 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Helle

Tak for dit brev! Der er især to ting, som slår mig, når jeg læser din beskrivelse - det ene er spørgsmålet om hvor meget skemad du giver ham, fordi mængden naturligt har noget at sige, i forhold til hans indtag af mælk, det andet er, at han mellem kl. 20.30 og 09 ikke får mælk ...

Med hensyn til mængden af mad, så anbefaler jeg normalt at man tilbyder barnet så lille en mængde grød og mos, at der fortsat er plads til flaske med mælk efterfølgende. Det er således bedre at give barnet 3/4 dl. skemad og følge efter med en flaske, end at give barnet f.eks. 1-1½ dl skemad og barnet så afviser flasken. Derfor anbefaler jeg normalt at man giver små hyppige måltider, fremfor få og store måltider, hvilket også er med til at holde barnets mave igang.

Det næste er problematikken med at din dreng ikke får mælk i det lange tidsrum, der er aften og nat. Det er 11-12 timer, hvor han ikke får mælk og det synes jeg er alt for meget til så lille en dreng - og især når du skriver, at han generelt aldrig har drukket særlig meget.

Nu kan jeg jo ikke vide, hvad du tidligere har fået af rådgivning, da du ikke har skrevet til mig før, men umiddelbart vil jeg anbefale at du begynder at give din dreng en flaske sen aften og tidlig morgen. Det vil øge hans indtag af mælk betydeligt og det vil samtidig også gøre, at han netop kan begynde at spise mere skemad om dagen og samtidig få sit mælkebehov dækket. Det er nærmest umuligt at dække barnets behov for mælk, hvis man slet ikke giver noget i ...


Annonce

... ydertidspunkterne og derfor anbefaler jeg det.

Du behøver ikke vække din dreng, han kan ganske givet drikke en flaske i søvne ...

Mit forslag til en dagsplan til et barn på 6 måneder ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på selv

Flaske og puttes til formiddagslur ligesom nu


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med lidt kogt kød og fisk, ristede rugbrødsbjælker i hånden, agurkestave osv. vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 14.

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, kød og fisk, mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser, vand af kop.

Puttes til natten med en flaske ca kl. 20

Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne.

Som du kan se af denne plan, så indgår der her flere flasker dagligt - og især flaskerne i ydertidspunkterne er vigtige. Det er normalt her at barnet drikker de største mængder mælk og netop indtaget her gør, at barnet om dagen kan begynde at spise mere og mere rigtig mad og nedsætte mælkeindtaget i dagtimerne naturligt. Det er således også flaskerne i løbet af dagen der normalt forsvinder først.

Et barn på 9 måneder vil således ofte slet ikke få flaske i løbet af dagen, men vil netop her spise almindelig mad og så få sit mælkbehov dækket af flaske inden putning, sen aften og tidlig morgen ... :o)

Jeg håber du kan bruge mine overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce