Svar: Stadig skrigeture og meget urolig
Hej med dig
Jeg tror bestemt ikke at din dreng fejler noget, men han er en stor dreng, som har taget fantastisk flot på af din mælk (godt klaret med dine kun 48 kg ...) og jeg tror faktisk at du skal til at give ham noget mere mad. Det er fint at du er startet forsigtigt op, jeg tror godt du kan give ham noget mere!
Hvor stærk er han i ryggen? Tror du han kan sidde i høj stol? Det ville være rigtig godt, hvis han kunne begynde med det, så kan han sidde der og spise og I vil kunne sidde sammen og have en helt anden kontakt, når I sidder ved bordet. Stille og roligt vil du også kunne sætte ham der og have ham i nærheden af dig, når du skal lave noget - på den måde vil I kunne være sammen på en ny måde og du vil samtidig kunne få lidt praktisk fra hånden imens ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05.30/6: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 8: Tilbydes lidt grød af ris, majs, hirse. Tilbydes lidt frugtmos, som topping, vand af kop.
Formiddag 9.30-10: Ammes og puttes til formiddagslur, sover en lille times tid som nu.
Frokost 12: Tilbydes igen lidt grød eller lidt grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes også lidt agurk at sutte på selv, skær en skive på 1½ cm, lav hul i midten og sæt den på hans tommelfinger og lad ham gnaske i den. Sæt ham i den høje stol.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16-17: Ammes
Powernapper evt. ½ times tid
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes igen en agurkeskive at gnaske på.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20. Puttes i sin egen seng
Sen aften 23.30: Ammes og puttes tilbage til egen seng igen
Nat 03: Evt. amning men begynder måske også stille og roligt at kunne springe denne amning over i takt med at han får mere og mere rigtig mad i løbet af dagen.
Som du kan se indgår der 3 måltider skemad i denne plan og det kan naturligvis virke af meget, men jeg tror faktisk at det vil være godt for jer begge ...
Det er ikke store mængder du skal give ham, max ½ dl. af gangen indtil hans mave har vænnet sig til det og i første omgang kan du give ham to gange dagligt og når det så fungerer øge ham til 3 gange dagligt.
Amningerne bibeholdes som hidtil, lige nu 6 evt. 7 amninger ...
... dagligt - fordi skemaden jo kommer til at fylde lidt også :o)
Jeg tror jeres dreng har rigtig meget behov for stimulation, han lyder stor, vågne og meget opmærksom, han er en dreng som ikke bare sidder stille, der skal ske noget hele tiden. Jeg kan godt forstå at du bliver frustreret for det er svært at finde tid til sig selv, med så aktivt et barn, han vil jo gerne underholdes og det lyder også som om at du gør alt hvad du kan.
Jeg tænker dog at tiden derfor også arbejder for jer, netop ved at du kan sætte ham i den høje stol, give ham en agurkestav i hånden, evt. lidt bagepapir, som han kan sidde og krølle sammen og 'knitre' med - det kan også være en aktivitet. Og så vil han naturligt i takt med at han bliver ældre få meget mere mad, få brødskorper og lignende at sidde med selv, lige nu er det jo begrænset, hvad du kan give ham men allerede når han er 6 måneder vil du kunne gøre meget mere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal naturligvis fortsat hjælpe ham med at trille, trække sig op i armene til siddende stilling, lægge ham på maven, svinge ham, danse med ham osv. Jo mere du kan bevæge ham, jo bedre er det for hans motoriske udvikling. Du kan overveje om du skal gå til noget gymnastik med ham, gå til babysvømning eller lignende, for at få ham 'brugt' mere fysisk. Det er også en god måde at være sammen på og det kan måske give jer lidt af den nærhed og hud mod hudkontakt som du savner :o)
Børn er forskellige og hvor nogle børn sidder meget stille, ja så er andre børn meget aktive. Hvor nogle børn piller i alt, smider væk, tager noget nyt og piller i det, smider væk - ja så vil andre børn sidde med den samme ting og undersøge den igen og igen og gå langt mere op i detaljen. Hvor nogle børn ikke siger ret meget, ja så er andre børn meget højrystede, hvor nogle børn altid smiler til andre, så er andre børn mere reserverede.
Mødregrupper er en god ting, men man skal passe på ikke at sammenligne, fordi man som du kan blive utroligt ked af det, hvis ens barnet ikke ligner de andres - så tror man naturligt at der er noget galt. Men børn er ligesom voksne forskellige og måske du heller ikke selv var særligt stille som lille ..?
Jeg håber mine tanker og plan for dagen hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.