Svar: At søde maden
Kære A/M
Der må gerne bruge lidt sukker i f.eks. øllebrød, fordi rugbrød godt kan virker lidt bittert i smagen. Men kan man også sagtens søde med frugtmos og du kan give din datter alle former for frugtmos. På øllebrød kan det f.eks. være æblemos eller pæremos.
En hindbærgrød, jordbærgrød og lignende er normalt tilsat en del sukker og måske lidt vanille og behøver således normalt ikke yderligere sødme tilsat. En gammeldags frugtgrød er ofte lavet af f.eks. solbær, ribs, hindbær, jordbær, blåbær, rabarber, brombær eller blommer og kan fint serveres med lidt mælk, som den er. Helt så sød som en frugtgrød behøver frugtmosen til et barn ikke at være.
Frugtmosen der bruges som topping på en grød er netop ment som topping for at søde grøden lidt og for at man kan variere smagen og udseendet, så barnet tilbydes så stor variation som muligt. Frugtgrød er mere ment som dessert ...
Du kan købe frugtmosen færdig på glas eller du kan lave mosen selv. Der er i princippet ikke frugter eller bær din datter ikke må få, så der er masser af mulighed. Meget af den frugtmos man køber på glas er af fin kvalitet. Der bruges økologiske frugter og der tilsættes ikke hvidt sukker, men den naturlige sødme i frugterne bevares.
Du kan selv lave frisk mos af en moden pære, banan, fersken, melon, kiwi, blommer, bær og lignende. Frisk mos laves bare ved at mose eller skrabe frugtkødet med en gaffel eller rive det på råkostjernets fineste side, også æbler kan rives og bruges friske som topping på en grød. Du kan også koge mos og her lave f.eks. sveskemos eller mos af jordbær, hindbær, skovbær. Du kan bruge friske frugter eller bær som du koger, du kan også ...
... bruge frosne bær og koge det til en mos.
Du laver en nem frugtmos ved at skære frugten i stykker, eller tage en lille kop frosne bær og koge det med ca 1 dl vand. Der kan evt. tilsættes en tsk sukker, hvis nødvendigt. Det bringes i kog og småkoger i 5-10 minutter, hvor du naturligvis sikrer dig at det ikke brænder på :o) Efterfølgende kan det presses igennem en sigte eller du kan bruge stavblender til at gøre mosen lind.
Kogt mos kan holde sig i køleskabet et par dage, man kan også fryse det ned og det anbefales her at optø frugten direkte i gryde fra fryser, for at bevare smag, vitaminer og mineraler bedst.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til tørret frugt, så indeholder det ofte rigtig meget sukker og derfor anbefales det at man som udgangspunkt giver sit barn frisk frugt eller kogt frugtmos. Tørret frugt, kan derudover klistre til barnets tænder og giver dermed grobund for huller.
Der er naturligvis forskel på tørret frugt og hvad man køber, noget tørret frugt er så sødt at det kan sammenlignes med at give sit barn vingummi eller lignende slik og det vil man jo ikke gøre som mellemmåltid eller putte på en grød ... :o) Noget tørret frugt bliver faktisk tilsat ekstra sukker og det kan være svært at opdage, da der ikke er lovkrav om, at tilsat sukker skal angives på pakken.
Tørret frugt indeholder dog også fibre og kan være gode for fordøjelsen, det er derfor et bedre alternativ til slik. Det er altså bedre at give din datter lidt tørret frugt end en lille skål vingummi, hvis det kommer dertil, men frisk frugt er det bedste valg - og især med den alder hun har :o)
Håber du hermed er blevet lidt klogere, rigtig meget held og lykke :o) Rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre