Svar: Skift af autostol
Kære A/M
Børn er forskellige på mange måder og nogle børn er fysisk meget store børn, andre børn er fysisk mindre. Derfor er man, når man skal vælge autostol og skift af disse nødt til at se på barnets størrelse og det er meget vigtigt at autostolen passer til barnet, ellers virker den ikke sikkerhedsmæssigt godt nok.
Nogle børn vejer 11-12 kg, når de er ½ år, andre børn vejer det samme når de er 1 år ... I har en stor og dejlig pige og det lyder som om at hun snart vil få brug for en autostol, med den vægt og længde hun har :o)
Når man vælger autostol, så er der flere ting, som skal være i orden, for at barnestolen er den rigtige:
- Dit barn skal sidde ordentligt i stolen
- Vægtgrænserne skal overholdes i forhold til godkendelsen
- Selen skal sidde korrekt ved barnets skulder og mave
- Barnets hoved må ikke stikke op over kanten af stolen
- Alderen er underordnet for valg af autostol. Det er altså et spørgsmål om at stolen skal passe til barnet - både vægt- og længdemæssigt. Derfor er det altid en god idé at tage barnet med hen i forretningen og så derudfra købe en stol som passer.
Rådet for Større Færdselssikkerhed anbefaler at man vælger en bagudvendt stol så længe som muligt. Det svarer i praksis til ca 3 år. Det anbefales også selvom der findes andre godkendte løsninger.
Når børn sidder bagudvendt, bliver kroppen og hovedet presset mod sæderyggen ved en frontal kollision. Kraften bliver derfor fordelt over en større flade, så belastningen på barnet bliver mindre. Hoved og nakke får lille eller ingen tilbagekastning.
I fremadvendt position, hvor barnet sidder og kigger i kørselsretningen, så vil nakken og hovedet ved en frontal kollision få en voldsom bevægelse ...
... fremad.
Da hovedet på mindre børn er meget større og tungere end resten af kroppen, så vil risikoen for skade på hals og nakke ved en frontal kollision være langt større, når barnet sidder fremadvendt. Et barn der presses mod selen vil også kunne få indre skader.
Derfor anbefales det nu at man vælger en bagudvendt løsning både, når man taler babystol og barnestol. Først når barnet er omkring 3 år skiftes til en fremadvendt autostol og når barnet vokser ud af den skiftes til en selepude. Hele tiden afhænger tidspunktet for skift af barnets vægt og længde.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kan købe stole som kan placeres både bagudvendt og fremadvendt. Det er dog vigtigt at man aldrig forsøger at montere stolen bagudvendt, hvis den ikke er beregnet til det. På samme måde skal en stol, som er beregnet til bagudvendt montering, aldrig monteres fremadvendt. Uanset hvilken stol man bruger, så skal den spændes korrekt fast, eller mister den sin sikkerhedsmæssige effekt.
Det har været meget fremme at børn ikke kunne sidde bagudvendt på grund af manglende plads til barnets ben. I følge Rådet for større færdselssikkerhed, så tager børn ikke skade af at sidde med bøjede ben og skal man på en lang tur, så må man sørge for at holde pauser undervejs.
Så I skal have en ny autostol og vil nok skulle vælge en model der går fra ca 9-18 kg (de plejer at ligge deromkring). I bør fortsat vælge en bagudvendt model, da det er mest sikkerhedsmæssigt forsvarligt og så skal I tage jeres datter med, så I får en stol som virker god for hende - både nu og når hun senere vokser :) Hun kan godt tåle at sidde lidt mere op nu og stolen vil hun højst sandsynlig kunne bruge de næste 2 år frem.
Fortsat held og lykke i jagten på en god stol, og rigtig god påske:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.