Svar: Endelig Gravid.. men...
Kære Rinsen
Tillykke med at du venter dig, det lyder som om at I har planlagt det og ønsket det længe, så det er super dejligt at du nu er gravid :o)
Glæden bliver dog naturligt overskygget af kvalme og generel utilpashed og jeg kan godt forstå at du synes det er svært at se det positive i det ... Det er dog helt normalt at have problemer med kvalme i starten, ca halvdelen af alle gravide oplever at have problemer med kvalme de første måneder.
Nogle gange er kvalmen dog så invaliderende og medfører opkastninger i en sådan grad, at der er risiko for vægttab, elektrolytforstyrrelser, vitaminmangel osv. og det er naturligvis problematisk både for dig som mor og for dit ufødte barn. Denne tilstand har en diagnose, det hedder hyperemesis gravidarum og det er en tilstand der kræver behandling. Når man bliver behandlet vil der ofte ikke være nogen fare for hverken mor eller barn.
Behandlingen består ofte i diætbehandling og vejledning i hensigtsmæssig ernæring og man vil normalt få en henvisning via egen læge eller jordemoder, til en diætist. Derudover behandler man normalt med vitamintilskud og nogle gange med væsketerapi. Jeg har læst mig frem til at nogle kvinder har glæde af akupunktur ... Det kan måske også hjælpe dig.
Jeg kan ikke helt ud af dit brev se hvordan du har det, hvor slemt det er, men jeg synes du under alle omstændigheder bør drøfte det med din læge. Det vil her også være rigtig godt, at du får målt dit blodtryk og får tjekket din blodprocent osv. alt sammen noget der fortæller om du har behov for lidt ekstra vitaminer, jern eller lignende, for at få det lidt bedre :o)
Det er ubehageligt at have kvalme, ofte er det dog de første måneder at det er specielt slemt, så plejer det at blive bedre igen.
Det kan nogle gange være en god idé at ligge lidt højt med hovedet, når du sover. Derudover så ...
... hjælper det mange at have et glas vand og et par kiks eller lignende stående ved siden af sengen, som du så kan tage, hvis du vågner om natten og har kvalme eller kan tage, når du vågner om morgenen inden du står op.
Man skal naturligvis prøve at undvære medicin, når man er gravid. Hvis man har en eller anden sygdom og af den grund er nødt til at tage fast medicin, så skal det altid drøftes med lægen. Man kan købe forskellige medicinske produkter mod kvalme, noget er på recept, andet er i håndkøb. Det kan både være piller og mixtur som man drikker - f.eks. det som hedder Gaviscon.
Et gammelt husmoderråd er at spise mandler. Du behøver ikke smutte dem, men når du mærker kvalmen, så kan en lille håndfuld mandler gøre underværker - måske det virker for dig og det er også noget du kan have med på arbejde :o)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du er træt i løbet af dagen, så sørg for at lægge dig ned og hvile dig. Udnyt alle muligheder du har for det, det er naturligvis nok svært når du er på arbejde, men hjemme må du forsøge at lægge dig og slappe af. Stress ikke over huslige pligter, det er vigtigst at både du og den lille har det godt.
Din lidt tynde mave, kan godt skyldes at din livmoder jo ændrer sig, den vokser og flytter også på sig - lægger sig til rette i dit underliv. Det betyder at den godt kan presse lidt på din endetarm og det kan gøre at du føler toilettrangen lidt mere ... Denlidt tynde mave kan også være lidt hormonelt, måske har du også nogle gange tyndere afføring i forbindelse med menstruationerne? Og så kan det jo også godt være, at du har fået en maveinfektion og derfor naturligt har behov for et par dage på langs. Selvom man er gravid, så kan man jo godt blive smittet med forskellige vira :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej. Rigtig meget held og lykke fortsat, pas godt på dig selv og den lille i maven :o) Rigtig god påske.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"