Svar: Amning - viser mindre og mindre interesse
Kære Mette
Hvis Merle ikke vil have brystet, så vil alternativet være enten udmalket modermælk eller modermælkserstatning. Hun kan ikke leve af grød, grøntsagsmos og vand og kan heller ikke tåle at få så store mængder komælk .. så alternativet til brystmælk er modermælkserstatning.
Det er naturligvis vigtigt at hun ikke føler sig presset til brystet, men det er samtidig også vigtigt at du sørger for at hun har roen omkring sig, så hun kan koncentrere sig om at spise ved brystet, når hun ligger der. Det lyder jo som om at hun let lader sig forstyrrer i dagtimerne, hvor om natten så går det fint, her spiser hun godt, her er der naturligt ro på.
Prøv derfor om du i løbet af dagen, bare en gang dagligt, kan lægge dig med hende og amme hende liggende i sengen ligesom du gør om natten. nedrullede gardiner, ingen fjernsyn, ingen radio eller noget - bare jer to helt stille, så hun kan koncentrere sig om brystet.
Hvis du gerne vil have hende til at tage imod flaske, så må du i første omgang forsøge med udmalket modermælk - så er mælken/smagen noget hun kender og det kan få hende til at tage imod.
Du må også prøve med forskellige flasketyper, prøv f.eks. Pigeon elastiske flaskesut, den virker for nogen.
Fint at I prøver med forskellige typer modermælkserstatning, kom evt. 1 tsk sukker i 100ml for at søde mme lidt. Brystmælk er betydeligt mere sødt end mme. Sukkeret skal naturligvis trappes ud igen stille og roligt.
Hvis du synes din mælkedannelse er blevet mindre og du har på fornemmelsen at Merle protesterer ved brystet fordi det går for langsomt, så kan du stimulere brystet lidt inden du lægger hende til, for at få sat lidt gang i mælken, så hun kan smage at der er noget at komme efter.
Det hjælper også nogle gange at dryppe lidt mælk med en ...
... lille sprøjte ind i mundvigene på hende, når hun ligger ved brystet. Det kan også gøre at hun tager fat og begynder at spise lidt mere roligt.
Man kan faktisk også få en syntocinonspray hos lægen, hvor du tager et pust i hvert næsebor inden amning. Det sætter gang i nedløbsrefleksen og får mælken til lettere at løbe ud.
Der kan være mange ting som spiller ind, når børn pludselig mister interessen for brystet. Man oplever desværre nogle gange helt ammestrejke. Det kan opstå langsomt eller akut fra den ene dag til den anden. Man kan opleve ammestrejke, hvis der i familien er sket et eller andet, som giver uro og dårlig eller trykket stemning. Det kan være de lidt store ting, som dødsfald eller skilsmisser, men det kan også være en generelt dårlig stemning, hvor I skændes meget og hvor der ligesom ikke rigtig er stemning af harmoni.
Det kan også handle om at barnet er ved at få tænder, andre gange at moderen er ved at få menstruation ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn kan også reagere negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken.
De kan begynde at vælge brystet fra hvis de får meget sutteflaske, fordi det er meget lettere at spise af en flaske end det er at spise af et bryst.
Og så kan det som sagt handle om udvikling og alder, og at din datter nu ikke rigtigt har tålmodighed og meget let lader sig forstyrrer, hvorfor du må forsøge at skabe ro omkring jer, når hun skal spise om dagen ...
Jeg håber ovenstående giver lidt forklaring på hvad der sker og også siger lidt om hendes nuværende behov - faktisk skal du regne med at hun har brug for 800-1000 ml mælk i døgnet, så undvære amning og flaske, det kan hun desværre ikke endnu :o)
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.