Svar: Håndtering af svære situationer

---

Kære mor til 2

Tak for dit brev. Det er nogle meget fine tanker I gør jer omkring jeres ældste datter og hvordan I skal tackle de forskellige situationer, som naturligt opstår, når man er knap 3 år gammel.

Det er en rigtig god idé at lære jeres datter at bede om hjælp, når noget er svært og volder problemer, fremfor at kaste med det eller begynde at græde. Det lyder som om at I har talt med institutionen omkring dette og allerede er godt på vej.

Det er som du skriver naturligt at din datters verden bryder sammen, når ting går hende imod. Det er ofte små ting, der i dine øjne virker som bagateller, der for hende bare får det hele til at ramle og det sker, fordi hun endnu ikke har dannet de forbindelser i hjernen, der skal få hende til at bevare roen og overblikket. De forbindelser kommer I takt med at I hjælper hende til ro og det gør I ved at vise hende at det er okay, at I forstår hende, godt ved at det er svært.

Jeres datter skal føle sig lyttet til, det er ikke det samme som at hun får sin vilje og at I ikke skal holde fast i jeres nej. Jeg sammeligner det ofte med hvis som voksne går ind til vores arbejdsgiver for at sige at vi er utilfreds med noget. Der er meget stor forskel på om du bliver mødt med "slap dog af", "hold dog op med at være så hysterisk" eller med et "det kan jeg godt forstå, sæt dig lige ned og lad os tale om det ...". Det betyder ikke at din arbejdsgiver gør som du har bedt om, men det er vigtigt at du føler dig lyttet til og at du har en opfattelse af at din mening også tæller. Så får du det meget bedre og ...

---

---

... sådan er det også med børn.

Det er derfor vigtigt at anerkende jeres datters frustration, når tørklædet ikke vil som hun vil og når du ikke kan finde ud af, hvad det er hun vil have. Tag det på dig - sig til hende, at du er ked af at du ikke forstår det og at du godt kan mærke at det gør hende mere vred.

Nogle gange hjælper det også at dreje hele situationen lidt og gøre det til noget sjovt, noget uventet "ih altså det dumme tørklæde" og smide det væk imens du griner "ih hvor det altså driller os...". Ved at få drejet fokus lidt og få gjort tingene lidt sjove, så er der en chance for at man kommer lidt videre og ikke hænger fast i det frustrerende.

---

---

---

Nogle gange hvis hun bliver rigtig sur og gal og du synes hun er svært at få kontakt med, komme ind til, så brug humoren igen. "Nå, hvad er det for en der sidder der, det er vist en der skal kiiiillldes" eller kysses eller spises eller hvad du nu kan finde på. Det at mærke dig tæt på, tumle lidt, mærke dig fysisk kan give hende en ro og et overskud på en helt anden måde. Børn i den alder, har netop brug for at mærke sig selv og mærke den anden - især når de er blevet storesøstre :o)

Og andre gange vil det være fint, som I også allerede gør, at lade hende være lidt for sig selv, fortælle hende at I er der og at hun kan komme ud til jer i køkkenet, når hun har lyst. Præcis som hun gør nu, kommer trissende når hun er parat "jeg er sur" eller "jeg er ked af det" og så tager man den derfra.

Det lyder som om at I tackler det meget fint alt sammen, håber mine tanker hjælper lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---