Annonce

Annonce

Svar: Hvordan slipper vi for bleen?


30. marts 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Jakobs mor

Det er faktisk meget normalt at børn er renlige med vandladning før de bliver renlige med afføring. Det ses jævnligt at børn som har været renlige med vandladning længe, troligt beder om at få en ble på, når de skal lave stort og det er et eller andet sted, vigtigt ikke at presse barnet til at slippe bleen helt, hvis barnet ikke er parat ... også selvom man kan være ved at miste tålmodigheden :o)

Det er super fint og helt rigtigt det I gør, med at tale om maden der fordøjes og kommer ud som afføring, tale med ham om det som noget helt naturligt, læse bøger om det osv.

Men det er vigtigt ikke at presse ham for meget eller fokusere for meget på det og det er vigtigt at I ikke gør det til et problem, at han nu skal på tur med børnehaven og en gang imellem har brug for en ble. Det er jo ikke sikkert at jeres dreng synes det er noget problem ...

I bliver her nødt til at tale med børnehaven omkring det. De har ganske sikkert oplevet det før og I vil kunne lave aftaler om hvordan I skal forholde jer, planlægge osv. Jeg kan godt forstå at I ikke vil have de andre børn skal opfatte ham som lille, fordi han en gang imellem bruger ble, men han er ganske givet ikke den eneste som har ble på, hvis de andre ikke har det om dagen, så har flere af dem det sandsynligvis stadig om natten. På den måde er det for de fleste børn noget ...


Annonce

... helt naturligt, det er mere os voksne som synes det er ved at være tiden bleen slutter ...

I skal naturligvis også tale med jeres dreng omkring det, spørge ham om han vil have ble med og bede de voksne om hjælp, når han har behov for det - hvad plejer han at gøre i børnehaven? Hvad tænker han selv omkring det?

Når han går på toilettet for at tisse, så sig til ham at han lige skal prøve at presse lidt og se om han kan slå en prut. På den måde kan I måske være heldige at der pludselig kommer lidt afføring og han finder ud af, at det var fuldstændig ufarligt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal også sørge for at hans mave fungerer, hvis han har tendens til hård mave, så bliver det ikke bedre at han holder sig til han kan få en ble på. Samtidig vil det være svært at holde sig, hvis afføringen er blød (han skal selvfølgelig ikke have tynd mave:o) og derforkan man nogle gange skulle skynde sig så meget, at man må sætte sig på toilettet med det samme og ikke kan nå at få bleen på ...

Det er en svær balance, at give barnet tid til at blive klar og samtidig også lære barnet at det forventes at man laver på toilettet og ikke i bleen. Jeres dreng er dog fortsat ikke blevet 4 år, så han skal også have tid og da han er så konsekvent renlig med vandladning, så kommer det med afføringen nok også stille og roligt :o)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce