Annonce

Annonce

Brev:

Skrigeri i søvne - 6 mdr.


28. marts 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Skrigeri i søvne - 6 mdr.

Kære Helen

Så er vores søn blevet 6 måneder, og det er vel nok en dejlig alder!

Desværre er vi dog blevet ramt af et stort problem om natten. Vores søn har nu i to nætter skreget om natten, mens han stadig sover. I går nat begyndte han først rigtig på det efter midnat, men i nat var det allerede omkring kl. 21... Øv! Det virker som om han har ondt i maven, og han falder kun til ro, når vi luller ham i lodret stilling. Der kommer som regel også lidt luft op. Men når vi så lægger ham ned igen, så begynder skrigeriet igen efter kort tid. Vi har kun kunnet få ham til at sove en times tid uden skrigeri - altså i sengen... Lige nu har jeg ham i en bæresele, og det fungerer vist - bortset fra at jeg ikke får sovet...

Det "sjove" er, at han ikke vågner af skrigeriet. I morges vækkede vi ham, da kl. var næsten 7, og da han vågnede, var der ikke noget galt. Han var glad og smilende som altid. Her til aften vækkede vi ham også igen, og så var der heller ikke mere galt... Det er meget svært at vække ham om natten. Sådan har det altid været. Hvis han vågnede under en skiftning, faldt han lynhurtigt i søvn igen - dog ved amning.

Kan det virkelig passe, at han kan have et mareridt el. lign., der varer ved hele natten? Eller er det et maveonde, som ikke er så slemt, når man er vågen? Det var lidt det samme med ham, da han var yngre om morgenen, når han skulle af med afføring. Dér hjalp det også ofte at vække ham, for så kunne han presse selv. - Det er dog flere måneder siden, han sidst har skreget i søvne - og dengang var det ...


Annonce

... kun tidligt om morgenen...

Vi begyndte med skemad for snart 2 måneder siden, men pga. forkølelse i flere omgange er vi ikke nået så langt. Han får 3 skemåltider + frugt indimellem, men spiser ikke så meget ad gangen. Derudover ammes han, når han skal sove, og når han efterspørger. Det er nok lidt i overkanten lige nu, fordi han ikke ville spise ret meget mad, mens han var syg, og vi gerne ville sikre hans væskebehov, mens han havde feber.

Han er begyndt at spise lidt frugt i hånden - appelsin og blomme. Kan det give ham ondt i maven? Han har også fået lidt mælkeprodukter (mælk og smør i sovs) - kan det være mælkeallergi? - Det har han dog fået tidligere uden samme reaktion.

Under sin sygdom kastede han meget op - nærmest efter hvert måltid. I dag er det første dag, hvor han ikke har kastet op.

Jeg håber virkelig, at du kan hjælpe os med at kaste lidt lys over denne nye situation, for vi er alle meget trætte. Vores søn sov dårligt under sine sygdomme, og nu er det jo nærmest blevet værre, efter at han er i bedring.

Udviklingsmæssigt sker der rigtig meget med ham lige nu. Han går altid lidt i stå, når han har været syg, men de sidste 2 dage er han begyndt at trille rundt. Det har han ellers kun gjort få gange før - begyndte for flere måneder siden.

Jeg beklager, at brevet blev så langt, men jeg ville gerne give dig så mange oplysninger som muligt. Jeg håber, at du kan hjælpe os med at finde en forklaring på vores søns skrigeri i søvne.

På forhånd tusind tak for din hjælp.

Venlig hilsen
En meget træt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce