Svar: Urolige nætter - 16 mdr.

---

Kære KJ

Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind på jeres drengs urolige søvn og det ene er naturligvis væske på ørerne. Det at sove fint i et par timer og så vågne med skrig, falde til ro, når man kommer på højkant og begynde at græde igen, når man atter lægges ned - det passer meget godt med øreproblemer ... I kan tale med lægen om, hvorvidt det ville være relevant at give ham lidt smertestillende i en periode.

Derudover spiller det naturligvis også ind hvordan han sover om dagen, altså hvor lang hans middagslur er i forhold til hvor meget han forventes at sove om natten. Du skal regne med at hvis han sover kl. ca 20 og står op kl. ca 7, altså får 11 timers nattesøvn, så vil han have det fint med 2 timers middagslur, altså ca 13 times søvn i døgnet. En times vågenperiode om natten kan altså godt skyldes at han sammenlagt forventes at sove en time for meget ...

Og så er det også sådan at børn netop omkring 16 måneders alderen begynder at have en bevidsthed omkring at de ligger på værelset og forældrene er i stuen eller i soveværelset. Han ved altså godt at I er der, at I er i et tilstødende lokale. Tidligere har han ikke været bevidst omkring dette og har derfor følt sig forladt og troet han var alene, når han ikke kunne se jer, men nu begynder han at forstå at I er der, selvom han ikke kan se jer.

Da han samtidig har været syg og I naturligt har taget ham ind til jer om natten (helt fint!) så har han naturligt nu også en større bevidsthed om at I ligger der og han ligger alene på sit værelse. Der kan derfor også være lidt protest i at han ligger alene, at han gerne vil sove sammen med jer.

Hos jer kan der altså være tale om flere ting og det er svært for mig at sige at lige præcis det ene eller det andet gør sig gældende ... men jeg håber I kan bruge ovenstående tanker lidt videre.

Med hensyn til temperament, så hører dette alderen til og det bedste I kan gøre er at sætte ord på. Fortæl ham at det er okay, at I godt kan forstå ham osv. men hold stadig fast i jeres nej også selvom I ved det udløser en protest.

I skal naturligvis sørge for at han ikke gør skade på sig selv, han må ikke banke hovedet i gulvet, ind i væggen eller lignende, så må I holde om ham ...

---

---

... eller lægge ham på en pude eller hvad mulighed I nu har. Sæt jer i nærheden så han mærker at I er der og tal så stille til ham "sååå, bliver du bare så ked af det, sååå skat" så I hjælper ham med at sætte ord på og viser ham at det er okay, I kan godt rumme det.

Han må naturligvis heller ikke smide med ting, men det er meget naturligt at reagerer fysisk, når man mangler ord og når et lille barn fysiologisk er i oprør, så vil barnet kaste sig i gulvet, vride sig, smide med ting, slå fra sig osv. Vil slet ikke kunne styre sig, det kan være meget voldsomt nogle gange.

Hvis han er kommet derud, hvor han ikke er i stand til at lytte til jer eller ikke kan slappe af, men kun kan give udtryk for sine følelser ved at sparke, græde og vride sig rundt, så må I altså forsøge at være i nærheden, så han fortsat mærker at I er der. I skal vise at I er tilgængelige og invitere ham til at blive trøstet og beroliget. Jo mere du viser ham at du forstår ham, jo mere ro han mærker omkring sig, jo mere vil han slappe af.

---

---

---

Når børn er frustrerede så kører adrenalinen rundt i kroppen og hvis man beder barnet slappe af, holde op med at være hysterisk eller lignende, så puster man til ilden, adrenalinen pumper hurtigere og barnet bliver mere og mere frustreret og ked af det. Men hvis man derimod forsøger at lytte og sætte ord på, viser at man forstår ham og at man godt kan klare at han har det som han har det, så slapper han mere af, adrenalinen klinger af og han bliver hurtigere rolig.

Husk også på at børn i jeres drengs alder er meget impulsive og derfor har meget svært ved at træffe valg. Forsøg derfor at minimere de valg I giver ham - undgå f.eks. spørgsmål som "vil du have pære eller banan", "skal jeg skrælle æblet eller skære det ud" osv. Han kan simpelthen ikke tage stilling til sådanne ting og I kan være sikre på, at hvis I spørger og får svar, så vil han skifte mening få sekunder efter han har fået det han sagde eller pegede på ...

Prøv derfor at holde fast i de beslutninger I har taget, gør tingene simple for ham, så han ikke skal koncentrere sig for meget om alt muligt på en gang:o) så får I stille og roligt mere ro på igen.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---