Svar: Fra stående til siddende og tanker som mor

---

Kære Mor!

Tak for dit brev og alle dine tanker, som er helt normale og en naturlig usikkerhed på alt det der sker med jeres datter. Jeg tror vi alle en gang imellem får tanken "er det nu godt godt det jeg gør.." eller lignende og det du beskriver lyder rigtig fint.

Din datter lyder til at have en sund og fin tilknytning, det er helt naturligt at hun lige nu øver mere selvstændighed, øver sig i at bevæge sig ud i verden på egen hånd og søger tryghed hos sin faste base - mor! Det er også helt naturligt at hun nu begynder at vende sig mere mod far, synes han er sjov og fascinerende på en anden måde en mor er og det er som du skriver ikke en konkurrence, men bare dejligt at hun nu også viser, at hun er knyttet til ham og at de to har noget sammen - far og datter. Det er rigtig dejligt og du skal nyde det, selvom det kan være svært i perioder :o)

Det er lidt i perioder, nogle gange dur far, andre gange er mor bedst og det er helt normalt. Som pige vil hun spejle sig i sin mor, men hun vil også have brug for at være sammen med far. Hun vil have brug for det maskuline modspil og på et tidspunkt i sin udvikling vil hun jo nå til "når jeg bliver stor vil jeg giftes med far ...". Det er helt naturligt at hun føler far interessant ...

---

---

... og det betyder ikke at du ikke betyder noget. Hun har brug for jer begge og I tilfører hende noget forskelligt og det er okay, man må meget gerne som forældre have lidt forskellige roller i forhold til børnene :o)

Det er rigtigt, at din datter sandsynligvis vil begynde at finde dig lidt interessant igen, når du begynder på arbejde. Måske vil hun i begyndelsen virke lidt fornærmet, når du pludselig bare går .. sådan reagerer nogle børn, men når hverdagen kører og hun har vænnet sig til situationen, så vil hun nyde, når du kommer hjem og vil elske at lege med dig, fortælle dig om hvad de har lavet osv. så godt som hun nu formår :o)

---

---

---

Og ja, mange børn siger faktisk Bar (far) før de siger mor - også her er børn forskellige og det betyder ikke at hun ikke har samme tilknytning til dig. Måske handler det om at du har talt mere om far "skal du over til far?", "Nu kommer far hjem" osv. så hun naturligt har hørt 'far' mere end hun har hørt ordet 'mor' ...?

Med hensyn til at lære at sætte sig, så må I prøve at hjælpe hende med at bukke sammen i knæene, så hun på den måde får sat sig på numsen i stedet for at falde til siderne eller bagover. Altså knække i knæene og sætte sig ned ...

Det skal nok gå alt sammen, knus herfra :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---