Svar: Konstant tynd afføring
Kære Jane
Når børn har gentagende vandtynde afføringer, så er det altid en god idé at se på barnets kost, altså sammensætningen af kosten. Derudover skal man naturligvis sikre sig at barnet ikke er syg, og har diarré af den grund. Der er jo mange vira i luften og det er årstiden for maveproblemer, diarré, forkølelser osv.
Man taler om Toddlers diarré, når børn har kronisk diarré som skyldes forkert sammensætning af deres kost. Sundhedsstyrelsen skriver: "Kronisk uspecifik småbarnsdiarre, Toddlers diarre eller 'ærter-gulerødder'-syndromet, skyldes oftest for meget fiber, frugt eller saft og juice i kosten, der giver en livlige tarmmotorik. En kostændring med færre fibre og mindre mængder frugt, saft og sukkerholdige fødevarer som fx morgenmadsprodukter kan hjælpe på problemet. Varer symptomerne ved trods kostomlægning, og bliver barnets trivsel påvirket (hyppigst vægt – sjældent længde), må andre årsager overvejes (infektion med bakterier eller parasitter (orm eller Giardia Lamblia), fødevareallergi (symptomer fra flere organsystemer (fx hud/tarm, tarm/slimhinder)), eller malabsorption." Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005.
Det vil derfor være en rigtig god idé at du i første omgang ser på hvordan din datter spiser.
Selvom hun får fiberholdigt brød, så er det en god idé ikke at give hende brød med hele kerner. Når du giver hende grøntsager, bør de også være kogte, hun skal ikke have råkost. Giv hende frugt og bær, men ikke i meget store mængder og hold igen med juice og saft. Hun skal helst drikke vand.
Sørg for at hun ikke spiser for fedtfattigt, bibehold f.eks. stadig sødmælk fremfor letmælk, giv hende smør i havregrøden om morgenen og også smør på brøddet. Sørg for at hun generelt får mad, som hun kan tygge tilstrækkeligt, så de ikke kommer hele og ufordøjede igennem systemet.
Hvis ovenstående ikke hjælper, så vil det være relevant at tage afføringsprøver for at finde ud af om hun kan have en infektion og man kan så også her overveje om hun har diarré på grund af en allergi. Det er her især ofte mælkeallergi som de også har talt om i vuggestuen.
Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn og det er proteinerne i mælken, som barnet ikke kan tåle. Mælkeallergi ses ofte hos børn under 1 år, men det kan godt være det din datter har. ...
... Symptomerne vil ofte være diarré, men der vil ofte også være andre symptomer som f.eks. opkastning, nældefeber eller børneksem. Symptomerne kommer ofte kort efter at barnet har drukket eller spist noget med mælk i, men de kan dog også komme senere.
Man kan også være overfølsom over for mælkesukker (laktose), som også findes naturligt i mælk. Det kaldes også laktose-malabsorption eller laktose-intolerans og her er kroppens immunsystem ikke involveret. Overfølsomheden skyldes i stedet, at barnet mangler det enzym i tarmen, som spalter mælkesukkeret, så det ikke rigtigt kan optage mælkesukker. Symptomerne på laktoseintolerans er mavesmerter og diarré og det er måske mere sandsynligt hos jer, end mælkeallergi ...
Man skal altid passe på med at sætte børn på diæt, hvis der ikke er grund til det. Derfor er det rigtig godt, at du har en tid hos lægen og kan drøfte det med ham/hende.
Med hensyn til den røde numse, så er det naturligvis vigtigt at forebygge. Du kan købe en barrierecreme på apoteket, som du kan smøre din datter med. Altså en creme som ligger en hinde på huden så syren fra urin og afføring ikke så let trænger ind i huden. Prøv at tale med apotekets personale om hvad de vil anbefale til så lille en pige. Er skaden sket, så kan du bruge en inotyol salve, den smøres på hvis huden er helt ødelagt og bruges som en kur indtil huden er helet igen. Herefter kan du bruge en almindelig zinksalve, panthenolsalve, barrierecreme eller lignende. Hvis hun ikke er hudløs men bare lidt rød og huden er tydeligt irriteret, så kan du også prøve med kogt vands klude.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående på puslebordet. Så kan du lave en ny portion klar hver dag.
Der bruges ikke nogen form for salve eller creme sammen med kludene og det er vigtigt at skifte kludene, smide ud og lægge nye på ved hvert bleskift.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.