Svar: Sover kun 30 min ad gangen om dagen
Kære mor til 2
Tillykke med lillesøster, dejligt at høre hun er kommet godt til verden, det lyder som om at alt går som det skal hos jer og at I trives alle med at være en lille familie på 4 :o)
Det er rigtig godt, at du er begyndt at give din datter brystet mere, da man er nødt til at overveje om hun vågner efter ½ times søvn, fordi hun har behov for ekstra mælk. Netop ved at amme hende hyppigere, får du sat din mælkeproduktion op og samtidig får du også lidt ekstra i hende, som jo så skulle gøre, at hun begyndte at sove et lidt længere stræk ...
Du skal i den forbindelse naturligvis sikre dig, at hun netop ikke slatspiser og således får for meget af den vandholdige mælk, som giver uro i maven. Når du ammer hende, skal du sikre dig at hun spiser godt, effektivt og længe ved et bryst. Herefter skal du skifte hende, så hun atter vågner lidt op til dåd, snakke med hende, pludre osv. og først derefter lægger du hende til modsatte bryst og lader hende spise hvad hun vil der - hvorefter du så svøber hende og putte hende til lur. Næste gang hun vågner, så starter du med at lægge hende til der, hvor du sluttede sidst, lader hende spise effektivt og komme i bund på den side, skifter hende og tilbyder så modsatte bryst inden hun igen puttes til lur.
Du skal regne med at hun kun kan være vågen i 1½ time af gangen, så skal hun sove igen. Nogle gange kan hun naturligvis være vågen lidt mere og andre gange lidt mindre, men hun skal ikke være vågen i mange timer af gangen.
Det er helt naturligt at din datter har behov for meget tryghed og nærhed, hjælp til at finde fysisk ro, når hun skal sove. Derfor vil det være rigtig godt at svøbe hende, putte hende i liften og du kan også overveje om en voksipose, slee-bee, duni-duo eller lignende ville være noget for jer. Det at blive svøbt og føle sig omsluttet minder om tiden i maven, hver gang hun sparkede og bevægede sig, så stødte hun ind i dit maveskind, ligesom når hun ligger i din favn nu, så falder hun også til ro - og nu skal hun så have lidt den samme fornemmelse med sig over i liften, eller hvor du putter hende. Hun skal føle sig omsluttet fordi det gør hende tryg. Derfor skal du finde en måde at svøbe hende på.
Put hende også med en sut og en sutteklud - det at have en klud ved ansigtet kan virke meget beroligende.
Derudover vil det at sutte kunne sætte lidt gang i tarmperistaltikken uden at der kommer yderligere mælk med, og det kan give lidt ro i maven og gøre at hun lettere falder i søvn igen.
Det er normalt at små børn skifter søvnfase med 30-60 minutters mellemrum og her vågner de ofte lidt op, smasker, småklynker lidt osv. og skal lulles lidt til ro igen. Det kan være at få en sut, eller bare at få en beroligende hånd og et stille "sshh". Til børn der sover meget let, kan det derfor være en god idé lidt at holde sig i nærheden og lulle barnet videre ind i søvnen, når man ved at tiden, hvor hun vågner lidt op er ved at nærme sig ...
Det har også noget at sige, ...
... hvordan din datter spiser hos dig. hvis hun sluger meget luft og har svært ved at bøvse efterfølgende, så vil luften nogle gange være parat til at komme ud ca 40 minutter efter. Derfor vil nogle børn vågne op her, fordi de simpelthen skal af med luft. Nogle gange klarer barnet det selv og man kan se der kommer lidt gylp ud af munden, andre gange må man tage barnet op, hjælpe med en stor bøvs hvorefter man så kan putte barnet igen. Andre gange er man nødt til at lægge barnet til brystet endnu en gang, hvorefter barnet så sover et længere stræk (man skal naturligvis ikke lægge barnet til brystet hver ½ time, hver gang hun vågner ... :o))
Hvorvidt man skal lulle barnet videre ind i søvnen eller skal tage barnet op og aktivere, starte forfra - det afhænger fuldstændig af, hvordan hun i øvrigt ellers virker. Hvis du kan se at du ved at trille hende lidt i barnevognen kan lulle hende videre i søvnen, så synes jeg du skal gøre det. Men hvis du kan se at hun er spilvågen og ikke falder i søvn igen, ja så må du tage hende op og så vente på at næste søvntog kommer forbi og satse på at hun så der, vil sove et lidt længere stræk.
Også til dig, vil jeg lige nævne at børn har forskellige bevidsthedsstadier, små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. De forskellige bevidsthedsstadier er:
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.
Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.
Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man dog også ses lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur). Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Måske vil det hjælpe dig at kende til disse stadier, fordi du fortæller at du har haft problemet med din ældste datter også ... Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.