Svar: Har vi vænnet hende til at vi kommer springende?
Hej igen
Mit forslag er en lidt ny dagplan som stimulerer Merle lidt mere mundmotorisk og dermed også mentalt og som måske netop kan gøre, at hun begynder at kunne være vågen i lidt længere tid af gangen:
Tidlig morgen 05/06: Ammes i mors seng og holdes på den måde lettere sovende, så hun ikke står helt så tidligt op
Morgen 07.30: Havregrød eller anden form for grød, vand af kop.
Følges efter med lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden som appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende at sutte på.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller lignende i hånden at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur 12.30 som nu
Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på ligesom om formiddagen.
Powernapper ½ times tid som nu, det lyder som om at hun stadig har behov for dette og det er selvfølgelig helt okay:o)
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes igen lidt brødskorper eller lignende i hånden, maden tager mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 19
Sen aften 23: Ammes og sover videre i egen seng
Merle sover meget og det er okay, det må hun naturligvis gerne. Det vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre, men lige nu har hun lov til at sove som hun gør. Hun falder jo trygt og roligt i søvn og er let at få videre i søvnen, når hun har sine opvågninger. Du skal her være opmærksom på at hun fortsat har behov for mælk i løbet af aftenen og tidlig morgen og da hun sover meget tidligt - får mælk kl. 18.30-19 og igen ofte allerede kl. 22, så vil hun måske have behov for mælk kl. 04 om morgenen og vil ikke kunne vente til 05/06 og det er okay. Netop det at give efter for en af hendes kalden meget tidlig morgen, kan give jer lidt mere ro hen på morgenstunden og sådan kan det godt være for Merle - det er okay. Lillepigen kender jo ikke klokken .. :o)
Merle gennemgår lige nu et udviklingsspring og man ...
... oplever ofte omkring 6 måneders alderen, at der sker nogle ændringer med barnet. Mange forældre oplever her lidt frustration, fordi det er svært at vide, hvordan man skal hjælpe sit barn videre. På den ene side er det som om at barnet hele tiden søger forældrene og selvom man forsøger at være der, så er det alligevel ikke nok, barnet virker generelt utilfreds og pylret uanset hvad man siger og gør - man kan som mor godt føle sig temmelig frustreret.
Det er en fase I skal igennem. Merle har i denne alder brug for masser af fysisk kontakt og nærhed, også selvom hun nogle gange kan virke svær at stille tilpas. Hun har brug for små udfordringer, det er her at maden i hånden også kommer ind, hun har brug for at bruge sig selv fysisk, hun skal trille, have fat i sine egne tæer, tumle omkring og rigtig bruge sig selv. Hun har på samme måde behov for en mental stimulering og hun bliver hurtigt træt af det hun er vant til at kigge på, der skal nyt og mere interessant til.
Hun bruger sin stemme mere og mere bevidst, hun kommunikerer mere og mere med omverdenen og alt sammen påvirker det hendes søvn. Hun skifter søvnfase med 40-60 minutters mellemrum og i disse faser vil hun ofte få lagt sig i en stilling, som hun stadig ikke mestrer at komme væk fra, hun vil få sparket dynen af sig og kan endnu ikke selv putte sig med den, hun vil tabe sin sut, små klynke, smaske osv. Det er ikke alt du skal reagere på, for meget af det foregår i drømme og forgår imens hun sover.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor skal du vurdere om hun har brug for din hjælp til at skifte stilling, så skal du naturligvis hjælpe hende, men nogle gange kan hun faktisk godt komme videre i søvnen selv og du behøver ikke reagere på alle de lyde hun laver. Så lidt is i maven, lige trække tiden og se om hun kommer videre i søvnen er helt okay.
Og så skal du naturligvis give hende masser af knus, kram, stimulering osv. dagen igennem så hun ikke behøver efterspørge dette ekstra meget om natten, også selvom det jo ofte er når man skal sove, at det er dejligt at ligge tæt :o)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.