Brev:
Amning, flaske nedgang i mælk .. og trivsel
Hej Helen,
Jeg er mor til 2 store børn (12 og 14 år) og har nu fået en rigtig efternøler som nu er 12 uger.
Denne gang har på alle måder været helt anderledes end tidligere. Efter 2 voldsomme fødsler fik jeg lov at få planlagt kejsersnit. Efter de 2 første fødsler har jeg begge gange haft det svært og haft efterfødselsreaktioner som set i bakspejlet har lænet sig meget op ad depressioner. I årene der er gået har jeg haft en langvarig svær depression, som har ændret mit liv og mig meget.
Det er dog nu 4-5 år siden og jeg har klaret mig godt. I forbindelse med min graviditet har jeg forsøgt at forebygge på bedste vis - har gået til psykolog som har fulgt mig tæt under graviditeten, været fulgt ekstra på hospitalet og snakket godt med jordmoderen og haft kontakt til ssp før fødslen og hun har været her 6-7 gange i de nu forgangne 12 uger.
Alt i alt har jeg det godt i forhold til tidligere reaktioner - selvom jeg på nogen områder synes det er sværere at starte "forfra" end jeg havde forventet og jeg lidt tyndhudet.
Jeg har ammet før i et år hvilket gik helt fint og uden de store problemer, 2.gang gik det helt i fisk og blev efter 7-8 uger til flaske. Denne gang har jeg været meget opsat på at amme, og fik god hjælp på hosp og efterflg. af ssp.
Efter 2-4 uger tog min datter dog ikke nok på - og ssp. foreslog lidt tilskud da vi rundede 5-6 uger. Der begyndte vi så på at tilbyde 50 ml. i flaske efter amning. Hvilket er gået helt problemfrit og er langsomt blevet til 1-2 flasker pr. døgn.
Min lille pige har siden de 7 uger taget ca. 150 til 175 gr. på pr. uge hvilket svinger lige på grænsen - men hun bliver fulgt tæt og vejet af samme ssp og vægt og følger fuldstændig sin kurve på vægtskemaet - dertil skal lægges at hun har haft alle tegn på at trives. Der er god kontakt, hun pludre og smiler, er nysgerrig og interesseret. Har rolige og tilfredse perioder. Løfter hovedet fint siden hun var 3 uger, og har nu trillet en del gange, sutter nu på hænder og studere dem ganske nøje, og er begyndt at være lidt mere kontrolleret i armbevægelser, følger mig med øjnene.
Så indtil nu har det fungeret fint med 1-2 flasker om dagen og så amning for resten.
Døgnrytmen er endnu ikke helt fast - men for det meste ser den sådan ud:
05-06 godmorgen og amning - herefter en blanding af leg, snakken og lidt tid alene/med mig rundt i huset. Alt i alt ca.1½-2 timer.
På de gode dage er det så en lang lur på 2-3 timer og ellers en kort og så vågentid igen og så den lidt længere lur.
Herefter amning (nogle gange en flaske) og så en blanding af leg, snakken og lidt tid alene/med mig rundt i huset. Alt i alt ca.1½-2 timer.
og så endnu en lur - denne gang kun lang hvis vi går en tur - hvilket jeg prøver på og ellers så sover hun 1 time og så går jeg tur og hun falder i søvn igen. Herefter igen amnning og så lidt leg, snakken ..
og så starter uroen... for her sen eftermiddag /tidlig aften - er lunten begyndt at blive ganske kort.. jeg har forsøgt med få hende til at få en powernap... nogle gange lykkedes det andre gange ikke og så hænger hun på arm indtil næste måltid.. her er der kortere tid imellem og indimeller og så flaske sammen med bryst.
sådan ca. omkring kl.19-20 afhængig af anden lur og hendes signaler så bliver hun tilbudt lidt bryst eller en lille flaske og er så vågen lidt herefter - for det meste ved skiftning, hvor vi trækker tiden lidt og synger og småsludre -nattøj og går så lidt rundt og begynder at ...
... dæmpe lyset og går stille ind i soveværelset hvor vi hører til stille musik og så bliver hun lagt i sin seng og puttet godt med sut og så går jeg fra hende.
Vi har gjort sådan længe nu - så hun har vænnet sig til at falde i søvn alene - hvis der er uro eller gråd så bliver jeg hos hende med hånd og stille stemme men tager hende kun op hvis jeg kan høre på gråden at det er helt galt - men for det meste så grynter hun lidt og småbrokker sig med sutten i munden - møver lidt rundt og nullre sit hovedet ned i dynen eller ved puttekluden - taber gerne sutten et par gange og så sover hun.
For det meste sover hun så herefter ca.3 timer ad gangen mellem hvert måltid indtil ca.05-06.
Hun har et par gange sovet fra ca.20 til 01-02, hvorefter hun holdt helt op med sove mere en 2 timer og er nu tilbage på sin 4 nat hvor hun sover de der ca.5-6 timer og så derefter 3 timer.
Mit overskud går dog lige så hurtigt som det kommer - så jeg har haft hårdt brug for at få sovet - derfor har far taget lidt over og det er så blevet til nogle dage hvor der er givet noget mere flaske, det sammen med at det virker som om vi har fået en helt anden pige som nu pludselig er meget pivet, ikke vil ligge nær så meget på sit tæppe og lege osv.. hvilket jeg egentlig mest tillægger at der sker noget udvikling og derfor er en ændring i humør m.m.
Men jeg nu meget usikker på om jeg har mælk nok - på ganske kort tid virker det som om de ikke mere bliver "tunge" og nu skriger hun simpelthen når hun har suttet et par minutter og slipper og er synligt utilfreds. En gang i dag fik jeg hende til tilsidst at falde til ro og nærmest falde lidt hen mens hun lå og suttede - hvilket jeg lod hende gøre i håb om at det var med til stimulere mælken. Ved næste amning - 3 timer efter- skreg hun og efter er par minutter og jeg kunne slet ikke få hende til at tage brystet - det endte med en flaske.
Jeg er meget usikker på hvad jeg skal... jeg tænker at købe en brystpumpe for på den måde at forsøge at stimulere mælken samtidig med at lægge hende til tiere de næste dage - på den anden side er jeg træt bare ved tanken - i forvejen synes jeg det har været svært at komme så langt med amning. Næsten hver gang er det svært at finde en god stilling og jeg føler mig nogen gange helt akavet og hvis hendes lille krop så stritter imod så går det helt galt.
Jeg har virkelig kæmpet med forskellig stillinger og været opmærksom på ro og ikke selv at sidde og være helt opkørt - men der er alligevel mange gange hvor jeg er helt svedig og har svært ved at nyde det. Andre gange går det bare helt derudaf uden problemer..
Jeg føler mig lidt fanget i dilemmaet mellem helst ikke at ville opgive amningen og alligevel ved jeg inderst at jeg nok ikke har overskud til at kæmpe vildt hårdt for at få det til at køre og samtidig så nager der mig meget at hun havde så svært ved at tage på kun med min mælk og på en måde er det nogen gange så meget nemmere at give en flaske.
Det blev et langt brev :-( - hvis du er kommet på tanker undervejs/indfald er de meget velkomne.
Dybest set er jeg bare meget frustreret og den pludselig nedgang i mælk og alligevel fanget i dilemmaet omkring over/underskud til kampen. - og er samtidig lidt i vildrede om at hun nu reagere så voldsomt og er så pivet... selvom jeg tror det (også) handler om udvikling.
Kan hun "sørge/savne brystet"? selvom hun så får en flaske..
Hilsen en mor som trænger til at vende alt dette med en og få lidt respons ;-)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.