Annonce

Annonce

Svar: Blødning efter fødsel


21. marts 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tillykke med den lille dreng :o)

Hvis du stadig bløder meget, som en meget kraftig menstruation, så synes jeg du skal kontakte din læge og bede ham om at mærke hvordan din livmoder ligger. Det kan være tegn på at din livmoder ikke har trukket sig godt nok sammen og det skal tjekkes. Du kan også ringe til barselsgangen og høre om det er noget de vil gøre der.

Efter fødslen kommer der en blødning fra livmoderen. Det skyldes at der er et sår, der hvor moderkagen sad fast og at livmoderen afstøder slimhinden og opbygger en ny. Nogle kvinder bløder kun i få dage, andre bløder i uger og det er normalt. Men blødningen skal ændre sig.

De første dage efter fødslen bløder man kraftigt og blodet er rødt og også nogle gange fyldt med koagler (blodklumper), men i takt med at livmoderen trækker sig sammen, så bliver blødningen mindre, mere brunlig, grumset og lyserød for tilsidst at blive mere vandig som klar udflåd. Som regel stopper blødningen helt inden for 6 uger, hos nogle kommer der så en frisk menstruationslignende blødning igen og ...


Annonce

... herefter fortager blødningen sig helt. Alle kvinder tilbydes en gynækologisk undersøgelse hos egen læge 8-9 uger efter fødslen og her forventes blødningen at være stoppet helt.

Der kan teoretisk set godt være en sammehæng mellem udmalkning (stedet for amning) og at livmoderen så har sværere ved at trække sig sammen, men at det skulle gælde i praksis - det tror jeg ikke. Du har sandsynligvis også fået en injektion (sprøjte, sandsynligvis i låret) i forbindelse med fødslen, som skulle hjælpe livmoderen med at trække sig sammen ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv at lægge dig på ryggen og læg din ene hånd under navlen. Hold hånden lidt på højkant og pres ned mod dit venusbjerg. Kan du fornemme, hvor din livmoder står? Hvis du kan mærke at din livmoder står højt, altså at overkanten på din livmoder står oppe mod navlen, så er den ikke trukket godt nok sammen og så kan du få lægen eller en jordemoder på fødegang eller barselsgang til at presse lidt på den, for at få den til lige at trække sig det sidste sammen.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce