Brev:
Utilfreds baby og overgangskost
Hej Helen,
Nu får jeg brug for dig igen.
Min 3 1/2 mdr gl. søn (født 1/12-08) er begyndt at blive meget utilfreds over selv de mindste ting.
Efterhånden går meget af hans vågne tid med at tilfredsstille og underholde for at han ikke skal blive sur. Og det er hårdt og slider på forældrene! Det er som om at der intet skal til - ranglen der ikke vil ind i munden, når man vil op på arm, huen skal på..osv. osv. Skal han i kravlegården skal der spændende sager til før han kan beskæftige sig selv i bare 5 min.
Hans dagsrytme er således: Vågner 6.30, flaske, vil ikke sove videre, kl. 8.30-9 puttes til formiddagslur, sover ca. 1 time, flaske, puttes til middagslur ca. kl. 12, sover max. 2 t., flaske, puttes til sen lur ca. kl. 16-17. Han har ikke helt præcis rytme endnu så tiderne kan variere med plus minus en time ca. Han vågner dog altid omkring 6.30. Han spiser altså omkring hver 3 time undtagen om natten der er han som regel kun oppe ved 2-3 tiden efter sidste måltid ved 21-22 tiden hvor han bliver puttet. Igen afhængig af hvornår den sene lur lå.
Vi synes han får for lidt at spise, 6-7 måltider i døgnet af ca. 160 ml. men ofte kan vi ikke få mere end 120-140 ml i ham pga. han er utilfreds. Han vejer 6.8 kg og er 65 cm lang.
Han bliver nemlig som regel også sur når vi giver ham flaske. Han skriger, laver flitsbue og virker på een gang sulten og utålmodig. Vi tvinger ham aldrig til at spise op og har også uden resultat forsøgt at skifte side, holde bøvsepause mv. Det virker så ambivalent med ham.
Vi har et roligt hjem uden andre børn/hunde eller rend af venner og familie men han kommer ud 3-4 gange om ugen til familie eller på indkøb og lign. Ofte har vi besøg ...
... men ikke hver eneste uge. Jeg leger meget med ham, laver øvelser, masage osv. men prøver også at give ham alenetid til at fordøje. Han virker ikke utilpas når vi er ude, en tur i Ikea er ren cirkus og han virker til blot at suge til sig af alle de indtryk der er. Tænker han har svært ved at fordøje og falde til ro efterfølgende? Han er i det hele taget en meget observerende baby!
Derudover kigger han meget på os når vi spiser, savler helt enormt, åbner selv munden når han skal have dråber, kan holde sit hoved selv og dreje det. Hans afføring kommer hver anden dag vhj. a. laktulose - den er normal og han virker ikke besværet af det. Lægen har sagt ok for dette. Dog har han de sidste nætter sovet meget uroligt hvilket han også gjorde inden han gik fra amning til flaske. Der fik han heller ikke nok at spise, så vi er jo bekymrede for om det er det samme nu?
Har du en idé om hvorfor han er så gnaven og skriger så nemt? Vi har læst lidt om begrebet High-Need Babies - kunne han være en sådan? Sundhedsplejersken siger han er fremmelig på mange punkter men vi er noget kede af at han hele tiden (næsten) er småutilfreds selvom vi godt kan læse os til at der kan være en sådan fase heromkring 3-4 mdrs alderen. Han er også glad ind i mellem skal nævnes og har let til smil og latter men overvejende gnaven for tiden:-)
Så altså et bud på hans voldsomme udbrud og om det kan skyldes sult/kedsomhed? Og om han generelt snart vil være klar til grød/mos ud fra ovenstående - altså når han bliver 4 mdr.
Sidst glemte du at svare på et par ting så jeg ville være rigtig glad om du kom det hele igennem denne gang det tager jo lidt tid at få svar retur:o)
Mange hilsner
Et træt forældrepar
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.