Svar: Ændre mad- og søvnrytme?
Kære trætte mor
Jeg kan ikke helt ud af dit brev vurdere, hvorvidt du synes det fungerer som det er nu eller om du gerne vil have lavet rytmen om? Du skriver at din datter er begyndt at sove længere lure i løbet af dagen, hvilket I har arbejdet på og det er rigtig dejligt. Samtidig vil du dog gerne have at måltiderne ligger der, hvor I andre også spiser - hvilket jo taler for at du et eller andet sted, gerne vil have at det er anderledes end det er lige nu eller ...?
Hvis du helt overordnet synes det fungerer og du har det godt med at din datter er begyndt at sove, så lad hende sove som hun gør lige nu. Jeg tænker at det hele et eller andet sted vil ændre sig i takt med at hun bliver omkring 6 måneder, vil kunne få lidt mere skemad og mellemmåltider i løbet af dagen og naturligt vil begynde at blive mere vågen og aktiv i sine vågenperioder. Ofte vil børn med den alder din datter har nu, have behov for at sove 3 lure dagligt, men i løbet af den næste månedstid vil hun kun have behov for at sove 2 gange dagligt og vil sandsynligvis også kunne holde sig vågen i længere tid imellem sine lure. På sigt vil der altså ske ændringer hos jer og tiden arbejder for jer.
Ud fra det du skriver, så er jeg altså mest stemt for at lade din datter sove som hun gør lige nu og holde fast i de fremskridt som allerede er sket og som er rigtig gode. Hun klarer nu at falde i søvn i sin seng, fremfor at falde i søvn i jeres favn, hun sover længere stræk i løbet af dagen og lyder umiddelbart til at have en fin evne til selvregulereing. Nogle gange sover hun en længere formiddagslur, andre gange en længere middagslur og det er okay, så længe de overordnede rammer fungerer - og det lyder sådan hos jer.
På sigt bliver det mere vigtigt med faste tidspunkter for mad, søvn osv. I takt med at barnet starter i institution og dagligdagen skal fungere både der og hjemme, så er det naturligvis hensigtsmæssigt at barnet spiser og sover nogenlunde ens, på faste tidspunkter osv. Men lige nu, hvor hun er 5 måneder gammel, må hun altså meget gerne regulere sin søvn selv, - så længe hun spiser, udvikler sig og trives. Man skal som udgangspunkt ikke ændre noget som fungerer :o)
Din datters opvågninger om natten skyldes sandsynligvis ikke behov for mælk, snarere behov for nærhed og hjælp til at skifte stilling og komme videre i søvnen. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med hende i øjeblikket og det giver uro både om dagen, hvor hun ...
... sandsynligvis også nogle gange kan virke mere pylret - og om natten, hvor hun sover uroligt, småklynger i søvne osv.
Jeres datter er så gammel nu, at hun tydeligt fornemmer om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller hos en fremmed osv. Hun bruger sine arme og hænder bevidst, tager ud efter ting, holder fast, begynder at slippe igen og bliver hele tiden bedre og bedre til at styre sine arme og hænder. Det lyder simpelt, men det er faktisk meget komplekst og på sigt bliver hun i stand til at udvikle endnu flere færdigheder.
Hun bruger sig selv mere og mere motorisk, hun triller rundt, vender fra mave til ryg og begynder også at trille fra ryg til mave, hun begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns), tager fat i sine tæer osv...
Og så udvikler hun også hele tiden sit sprog, bruger sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire. Hun skriger højt, brummer dybt, får flere og flere forskellige lyde og nogle gange skriger hun så højt, at hun bliver forskrækket over sig selv ..:o)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når børn udvikler sig rigtig meget både fysisk og mentalt, så vil de naturligt have urolige perioder og aldersmæssigt kan det godt være det, du fornemmer sker hos jer i øjeblikket. Det er altså helt normalt at din datter lige nu derfor søger dig lidt ekstra meget om natten og har brug for lidt mere nærhed, fysisk kontakt og omsorg end du måske tidligere har oplevet. Det kan således også være derfor du oplever at hun nogle gange afviser flasken og søger brystet i stedet.:o)
De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen ernæringsmæssigt ikke have behov for mælk midt om natten mere. De har dog fortsat behov for amning/flaske inden putning f.eks. kl. 19.30, inden midnat kl. 23.30 og igen næste morgen tidlig kl. 05 ...
Det er således naturligt at barnet får mælk og har brug for mælk inden det puttes, men det kan være fornuftigt at man arbejder lidt på at barnet ikke falder i søvn med bryst eller flaske i munden, men får mælk og puttes i sin seng og registrer at det netop er i sengen og ikke i mors arme, at barnet falder i søvn.
Det er hensigtsmæssigt at barnet starter med at få skemad, vand af kop og så først derefter tilbydes mælk og puttes til søvn. Det giver bedst plads til både skemad og mælk i maven.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!