Annonce

Annonce

Svar: Ikke længere interesseret i skemad


17. marts 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Emilie

Det er altid forvirrende, når man bor i udlandet og der får andre ting at vide, end vi anbefaler herhjemme og som udlandsdansker tror jeg derfor man nogle gange må forsøge at følge sin intuition og tage lidt fra det ene land og lidt fra det andet, for at finde det, som passer bedst til lige netop ens situation.

Når jeg ser på Sofias kurver, så kan jeg godt se at hun ikke hører til de største, men det betyder ikke noget hvorvidt man er stor eller lille. Det man skal se på er hvordan hendes kurver kører, altså føler hun sin egen kurve og det gør hun. De sidste 4 målinger har været fine, her ligger hun stabilt på sin kurve og så har hun tilsidst taget lidt på og det er rigtig godt og helt fint, netop fordi hun jo ikke er stor og gerne må få lidt mere sul på kroppen :o)

Da jeg arbejder efter den danske sundhedsstyrelses retningslinier er jeg ikke enig i at jeres datter skal fedes op med fedt og kulhydrater (mælk, ris og havre) og at hun slet ikke skal have kød eller fisk. Netop kød og fisk mener jeg er meget vigtigt i forhold til hendes vækst og udvikling og det af flere årsager.

Det er blandt andet via kød, at vi får protein og netop protein er vigtigt for væksten. Det er blandt andet også derfor man ofte tilsætter ekstra protein til for tidligt fødtes mælk, fordi det hjælper dem til at vokse.

Via fisk får vi de essentielle fedtsyrer (omega 3 og 6) som man ved er vigtige for barnets udvikling af nervesystem og dermed barnets evne til indlæring og påvirkning af barnets adfærd. det er blandt andet også derfor at man nu er begyndt at tilsætte disse fedtsyrer i flere modermælkserstatninger.

Dertil kommer at den danske sundhedsstyrelse taler om at der er et vindue i 7-8 måneders alderen som man skal søge at udnytte:

"Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad" (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).

Det handler blandt andet om at børn i denne alder, naturligt putter i munden for at undersøge og derfor gerne vil smage og tage ny og anderledes mad til sig. Ligeså snart barnet bliver et år, så vokser de ikke længere så hurtigt og de bliver langt mere selektive i deres madvaner, - jo mere man kan få barnet introduceret for inden 1 års alderen, jo mere forebygger man kræsenhed fremover.

Det er også sådan, at når jeg læser dit brev, så får jeg helt klart på fornemmelsen at Sofia er ved at være lidt træt af skemad og at hun har lyst til at få mad med mere bid i, man hun selv kan sidde med, mad som smager af noget. Jeg kan derfor slet ikke se, hvorfor hun ikke skulle igang med mere af jeres mad og jeg vil ud fra de retningslinier jeg har at gå efter, derfor anbefale jer at give hende mere rigtig mad.

Mit forslag til en dagplan ser således ...


Annonce

... ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at få mælk

Frokost 11.30-12: Rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød uden hele kerner med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun eller hvad I nu kan få, hvor I bor. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk og det kan også bruges som pålæg - det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas. Kan derudover suppleres med rester fra aftensmaden - det kan være kogte grøntager, kartoffelbåde eller lignende at gnaske i, kan få små stykker af indmaden af en frikadelle (kød/fisk), godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30, normalt uden mælk, men skønner du at hun har brug for mælk her for ikke at søge det om natten, så kan du bibeholde en lille flaske her.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost. evt. en lille portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Hun skal have både mad i stykker og mad der er moset. Du kan give feks. kartofler moset med sovs og så tilbyde små stykker frikadelle, fiskefilet eller lignende ved siden af, som hun skal tygge, ligesom hun også kan få kartoffelbåde og lignende i hånden at gnaske sig igennem selv. Vand af kop.

Mange familier begynder i denne alder at supplere med en godnatgrød inden sengetid, hvis barnet ikke har spist særlig meget aftensmad - men gider hun slet ikke skemad, så gider hun måske heller ikke dette og det er okay.

Puttes til natten med en flaske 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Hendes samlede behov for mælk er ca 600ml mme dagligt, hvilket normalt vil blive dækket af 3-4 flasker dagligt.

Jeg vil foreslå dig at du i en overgang starter med at give hende lidt i hånden, som hun selv kan sidde med, når hun skal have skemad. Om morgenen kan du f.eks. give hende lidt appelsinbåde eller lignende at sutte på og imens gør du så grøden klar. På den måde bliver hun bevidst om at det er spisetid og får lov til selv at gå igang, hvorefter du så kan følge efter med grøden. Spiser hun meget lidt grød, så får hun jo heldigvis mad igen om formiddagen inden hun så skal puttes til lur.

Hun må gerne og bør faktisk få smør på brøddet osv. ligesom hun også gerne må få ½ hårdkogt æg en gang imellem, hvis hun synes det er interessant. Det giver jo også lidt proteiner.

Hun må ikke få honning før hun er 1 år, rosiner må hun gerne få men i meget små mænger, max 50g om ugen. Hun må få surmælksprodukter af sødmælkstypen, altså med 3.5% fedt, men hun må ikke få de meget proteinholdige produkter som ymer, ylette og kvark. A 38, tykmælk og neutral sødmælksyoghurt er dog i orden.

Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce