Svar: Baby med temperament og uden tålmodighed
Kære Maria
Tillykke med den lille pige, som jeg må sige lyder til at være en rigtig fin, sund, rask og normal lille pige :o)
Når man ikke er mere end 2½ måned gammel, så får man rigtigt mange stimuli og kan derfor naturligt kun holde sig vågen ca 1½ time af gangen. I det tidsrum skal hun både skiftes, have mad, pludres med, mærke og opleve verden, bruge sig selv både fysisk og mentalt og 'der er fart på'. Hun har naturligt brug for stillingsskift, ligger eller sidder ikke bare stille på arm, men skal netop aktiveres og opleve.
Herefter skal hun så hjælpes til ro, hjælpes med at lukke verden ude, slappe af og koble fra og overgive sig til søvnen, hvor hun så skal bearbejde alle oplevelser, så hun bliver klogere, stærkere, dygtigere - hvorefter hun så atter kan vågne op og være klar til at møde nye udfordringer.
Når hun har brug for stillingskift, så græder hun. Når hun har brug for at blive taget op, så græder hun. Når hun keder sig, så græder hun. Når hun skal skiftes, er sulten eller andet - så græder hun. Det er via gråden hun fortæller jer, at nu er situationen ikke helt god, nu har hun brug for jeres hjælp til at få løst sit problem og det er her rigtig vigtigt at I tager det stille og roligt. Hun spejler sig i jer, så jo mere rolige og afslappede I virker, jo mere rolig vil hun naturligt også blive.
Det vil være rigtig godt, hvis I når hun skal sove sætter hende ind i et tilstødende lokale, eller putter hende i barnevognen, så der er lidt ro omkring hende. Du skal være opmærksom på at hun endnu ikke er i stand til at lukke lyde og støj ude og derfor hører alt. Vi andre kan, hvis vi hører f.eks. radio synge med på en sang, men så kommer der lidt snak som vi ikke hører og så kommer der noget igen vi hører. Den evne til at lukke til og fra har jeres lille pige endnu ikke og for at give hende ro og hjælpe hende med at sove godt, så vil det være fint at du en gang imellem stiller hende 'lidt afsides'.
Nogle børn har glæde af det der hedder hvid støj. Hvid støj er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Da hvid støj er en ensartet blanding af lyde, indeholder hvid støj ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - ubevidst laver man her en hvid lyd eller hvid støj.
Man kan købe CD´er med hvid lyd, man kan købe bøger om at svøbe børn osv. Prøv evt. at se i min bogguide under Bøger om søvn. "Sov godt - En Guide til forældre med små børn" indeholder blandt andet disse elementer.
Børn omkring 3 måneders alderen begynder også at skelne imellem kendt og ukendt. Det er både i forhold til mennesker, om de er hos mor eller far, eller om de er hos bedsteforældre eller andre. De begynder også at skelne rummet de er i, om de er hjemme eller ude. Det er derfor meget vigtigt at man i denne alder forsøger at holde barnet hos sig, ikke lade det gå for meget fra arm til arm, at man ikke har alt for mange aktiviteter ud af huset osv.
Det er derfor helt naturligt at din datter gerne vil tilbage til mor, når hun har været i favn hos bedsteforældrene. Det er ikke fordi hun er sur, forkælet eller på nogen måde et mærkeligt barn! Det er fordi hun udvikler sig sundt og normalt og du skal ikke lade dem fortælle dig andet.
Det er skønt at I har kunne være hjemme sammen allesammen, ...
... det er guld værd! Der er absolut ikke noget med at I har serviceret hende og givet hende dårlige vaner - man kan ikke give så lille et barn for meget omsorg, nærhed og kærlighed.
Nogle forældre har glæde af en sansegynge, den er dog ret dyr. På den kan barnet ligge og kigge lidt rundt og når barnet sparker og bruger sine arme så vugger gyngen lidt og det giver barnet nogle beroligende bevægelser som for mange børn er trygge. De børn som er meget grædende og urolige og gerne vil være på arm og vugges hele tiden kan faktisk godt nogle gange finde ro på en sansegynge og kan der måske ligge et kvarters tid for sig selv... og det kan jo være guld værd, så man lige kan nå på toilettet bare en gang imellem... Bortset fra prisen så kræver gyngen også at man kan hænge den op, så det kommer an på hvad muligheder I har, hvor I bor. Men måske var det noget for jer ...
Og så er der naturligvis også børn som er mere følsomme end andre og børn der er lidt mere temperamentsfulde end andre og sådan er det. Der skal være plads til os alle - og ofte ligner børn jo deres forældre ...?
Det vil måske hjælpe jer, at vide at man taler om begrebet High-Need-Babies. Det er egentlig forkert at sætte sådanne betegnelser på børn, men jeg ved at det hjælper utroligt mange forældre. Det handler om at vide, at man ikke gør noget galt og at der ikke er noget i vejen med ens datter - men at hun er som hun er, fordi det er hendes personlighed - det er måden hun er på.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
High need babies har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på, de sover ofte ikke særligt længe af gangen, deres søvnbehov er generelt lidt mindre end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der. Det er ofte sådan, at når man vil give barnet mad, så vil hun ikke spise - men nøder man hende nok, ja så tager hun pludselig flasken og sluger 150ml.. hvorfor så stritte imod? - Fordi hun simpelthen har svært ved at fornemme hvornår hun er mæt og hvornår hun er sulten.
Det kan tit være rigtig svært at opfylde disse børns behov og man kan som forældre meget hurtigt få en følelse af ikke at slå til. På den ene side så kræver barnet rigtig meget stimulation, kræver at man aktivere og er om det hele tiden og på en anden side, så får de meget let så mange indtryk at de har svært ved at bearbejde dem. Så bliver det hele pludselig for meget. Man kommer således meget let til at stå i en situation, hvor man enten kommer til at overstimulere og give for mange indtryk eller hvor man kommer til at understimulere og skærme for meget. Og ligegyldigt hvad man gør, så oplever man at have et barn som er klynkende og utilfreds. Det er bestemt ikke nemt.
Helt overordnet set, så kan man jo sige at alle børn et eller andet sted er High-Need. Det har alle behov for at vi som forældre er opmærksomme på, hvornår de er trætte, sultne, skal stimuleres, skal hjælpes med at finde ro. Men mange børn har behov for hjælp til dette på få områder - barnet skal f.eks. have hjælp til at sove, men spiser i øvrigt fint.. Men high need babies de har ligesom behov for ekstra hjælp på alle områder og derfor er det så hårdt.
Jeg håber at ovenstående tanker vil hjælpe jer videre på vej, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre