Svar: Lure om dagen - 5 mdr.
Kære Mor til 2
Hvor er det dejligt at høre at I har fået en lillesøster og velkommen tilbage til mig med masser af nye spørgsmål :o)
Din plan for dagen ser umiddelbart rigtig fin ud og du har fuldstændig ret i, at der udviklingsmæssigt sker meget med din yngste datter nu, at hun gennemgår et udviklingsspring, som gør at hun skal aktiveres både motorisk og mentalt og at det alt sammen påvirker hendes søvnkvalitet og også lysten til at overgive sig til søvnen.
Omkring 6 måneders alderen begynder mange børn at springe den sene powernap over og spørgsmålet er om ikke din datter nogle dage kan undvære den ... Der er jo lidt forskel på hvor meget hun sover og du er her nødt til at være lidt fleksibel. Det vil sige at de dage, hvor hun kun sover en middagslur på 40 minutter, her vil hun naturligvis have behov for sin powernap, men de dage, hvor hun sover 2 timer, så kan den 3 lur springes over.
Det vil ofte også være sådan, at den søvn der ligger efter kl. 15-16 naturligt vil æde af nattensøvnen, så de dage, hvor din datter sover sin 3 lur, vil hun naturligt have behov for at komme lidt senere i seng. Modsat, de dage hvor hun springer luren om eftermiddagen over - her vil hun have behov for at blive puttet tidligere til natten.
Hvis din datter vågner efter kun 3 kvarter og tydeligt er i hopla, gerne vil lege, pludre osv. så tag hende op og sørg for for netop at udnytte dette. Hun er ikke længere et spædbarn men er en lille baby, som skal aktiveres og stimuleres så hun både fysisk og mentalt får behov for at koble fra, får behov for at sove. Det betyder at du skal prøve at være aktiv med hende, når hun er vågen. Hjælpe hende med at trille omkring, løfte sine ben, sparke, vende og dreje hende, svinge hende, kilde hende, pludre med hende, synge for hende - gerne sange med fagter, danse med hende osv. så du på en eller anden måde 'kører hende træt' :o)
På den måde skal du altså fortsat sørge for at hun er aktiv i sin vågentid og ikke begynder at komme ind i en rytme, hvor hun slatsover lidt hele dagen. Hun må gerne nøjes med kun at sove 45 minutter, men hun skal normalt ikke puttes igen en time efter med den alder hun, hun skal i stedet aktiveres, leges med, ...
... have mad osv. og fortsat puttes til nogenlunde fast tid, så I bibeholde den gode rytme.
Og ja, hun er bestemt ikke det eneste barn, som trives bedst med to lidt kortere lure. Det er dog udmærket at gå ud fra at hun skal sove ca 3½ time i løbet af dagen - nogle børn sover lidt mindre, andre lidt mere. Det passer ofte meget fint med 2 x 1½ time (+ evt. en powernap på ½ time) eller f.eks. 1 time + 2 timer og så evt. helt undvære powernap.
Om natten vil hun så sove ca 11 timer, hendes døgnbehov er altså ca 14-14½ time og det vil således være fint og helt alderssvarende at hun bliver puttet omkring kl. 20 og vågner kl. 7 eller som hos jer sover 19.30 og vågner 6.30.
Jeg håber at ovenstående giver lidt overblik omkring søvnbehov og derfor gør det muligt for dig at vurdere, om hun skal puttes lidt senere for hurtigere at kunne overgive sig til søvnen ...
Med hensyn til bad, så er nogle børn bare rigtigt ked af at blive badet. Det lyder som om at du allerede har gjort mange tiltag for at gøre det bedre: Varme rummet op, sørge for at vandet har den rette temperatur, varme håndklæder osv.
Det hjælper nogle gange at lægge en vaskeklud på hendes brystkasse i badet, fordi det giver hende følelsen af ikke at være helt blottet og at noget holder sammen på hende. Det kan give lidt ro.
Det hjælper også nogle gange at bade på et andet tidspunkt, hvis du f.eks bader om aftenen, så prøv at bade hende om formiddagen i stedet, for at se om hun der er mere oplagt.
Det er ofte også en god idé at bade hende når hun er fyldt rigtig godt med mælk, så hun er afslappet og rolig og så kan hun ammes igen efter badet og atter falde til ro.
Og så er det ofte også en rigtig god idé at fylde badekarret med vand inden din datter kommer på badeværelset. Lyden af bruser og vand der løber kan virke voldsomt på små børn og gøre at de begynder at græde mere panisk. Derfor er det godt at gøre det hele klar og så efterfølgende gå ud på badeværelset med hende. Badeværelset skal så være dejlig varmt, så det ikke er ubehageligt at få tøjet af, døren skal lukkes, så det ikke trækker på hende osv.
Håber du hermed er hjulpet videre og har fået lidt ro, fortsat held og lykke med dem begge :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.