Annonce

Annonce

Brev:

Bider de mindre børn


12. marts 2009

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Bider de mindre børn

Hej Helen.

Jeg er enlig mor til en dejlig dreng på 3 år og 4 mdr. Jeg har været alene med ham fra han var 10 mdr. Han ser stadig sin far regelmæssigt og har et super godt forhold til ham, selv om han bor langt væk. Han er en dreng med stort D, men kan samtidig være sød og kærlig. Som person har han meget selvværd og temperament - og det er nok det, der skaber de fleste konflikter.

Det, der fylder mest på nuværende tidspunkt, er, at han er begyndt at bide de mindre børn i børnehaven. Han flyttede stue for ca 6 mdr. siden, så han nu er sammen med de store børn. Er nu den lille, hvor han før var den store. I den forbindelse holdte han faktisk op med at tryne de andre børn. Men nu er der startet 3 andre børn på hans stue, som er lidt mindre end ham.

Pædagogerne har set ham bide de “små” og nærmest uden grund. Det er næsten som om, han bare synes, de er i vejen. Efterfølgende bliver han ikke ked af det han har gjort, men er klar over, at han har gjort noget, der ikke er ok. Han tænker mest på, om det nu kommer til at gå ud over ham selv. Fx kunne han sige: “må jeg nu ikke være i puderummet mere”.

Jeg har selv observeret ham i situationer med andre børn, når han er til gymnastik. Der kan han, når han suser rundt i salen, pludselig få øje på en, der løber foran ham, og så kan jeg se, at han er “ude på ballade”. Han løber så hen til barnet (oftest piger) og skubber, for bagefter blot at løbe videre, som om intet er sket. Jeg forstår ikke hvad, der får ham til umotiveret at være sådan over for mindre børn...?

Han har en lillesøster hos sin far, som er knap 2 år. Når han kommer hjem fra sin far snakker ham meget om sin søster og er virkelig glad for hende og er blevet meget bedre til at være sød ved hende. Men han er også blevet bidt nogle gange af hende og det fortæller han også meget om, når han kommer hjem. Derfor har jeg valgt, at snakke lidt med ham om, at man ikke må bide, og har prøvet at tage udgangspunkt i hvordan han selv har det, når lillesøster bider ham. Men om han forstår sammenhængen, er jeg ikke sikker på.

Det skal lige siges, at han er utrolig godt med sprogligt, så det er ikke det, der er årsagen til, at han er en bisse ind i mellem.

Har du nogle kommentarer til denne opførsel? Jeg må jo være ærlig og sige, at det bekymrer mig en del.

En anden ting, der fylder, er hvad jeg tolker som hans store selvværd. Han mener simpelthen, at han skal bestemme mange ting. Det er meget forskelligt, hvad det kan være, og det skifter i perioder, men det er sten sikkert, at der ikke går en dag uden en del diskussioner. Jeg tror virkelig, at han mener, at han har ret til at skulle bestemme. Jeg har jo selvfølgelig overvejet, om ...


Annonce

... det er mig, der har være for lidt konsekvent og sat for få grænser, men det mener jeg faktisk ikke. Jeg vælger mine kampe med omhu og bliver nødt til det for at klare dagen som alenemor, men dermed ikke sagt, at jeg ikke tager de kampe, der skal tages. I børnehaven har de samme opfattelse som jeg har.

Han er også meget kommanderende både hjemme og i bh. Det resulterer desværre i, at de andre børn ikke altid vil lege med min søn. Både fordi han vil bestemme i legen og fordi han rent sprogligt kommanderer. Her har jeg så også søgt lidt indad ift mig selv, men jeg er faktisk god til at spørge på en pæn måde og ikke kommandere, med mindre der er noget, der skal gøres og min søn synes, at det skal jeg ikke bestemme, så siger jeg “jeg vil have, at du….” og som regel en kort begrundelse. Han kan finde på at sige til pædagogerne i børnehaven, at de skal hente hans madpakke fx, som om han virkelig mener, at det skal de da bare gøre, når han nu siger det….

Der kommer mange konflikter ud af dette og det er jeg klar over hører alderen til, men både jeg og pædagogerne i bh, synes det er mere end hvad de fleste børn går i gennem. Han vil fx ikke holde i hånd, når han er ude at gå med bh. Det skal han jo selvfølgelig, men han tager diskussionen med dem hver gang og er absolut ikke tilfreds med udfaldet. Han diskuterer på hele gåturen. Og sådan er det også hjemme - han holder meget fast i det han synes, er det rigtige og bedste for ham.

Hvis han spørger, om han må få en ostehaps og jeg siger: nej, for vi skal snart spise, men du må få en gulerod (eller andet sundt), så bliver han rigtig ked af det (forståeligt nok), men han bliver ved. Og går så selv i køleskabet, hvor jeg må stoppe ham og sådan kan det blive ved i lang tid. For når jeg har sagt nej, så giver jeg mig ikke. Han har også flere gange - både hos far og mor - sagt: “det er mig, der bestemmer!”.

Det der bekymrer mig er, at jeg ikke ved hvordan jeg skal takle alle disse situationer, hvor han mener, han skal bestemme. Jeg har talt med pædagogerne i bh, om at vi ikke skal tage længere diskussioner med ham og bare sige, at sådan er det. Og det synes jeg også jeg gør i mange tilfælde, men det gør ikke rigtig nogen forskel.

Jeg ved jo hvor vigtigt det er at lære at omgå andre rent socialt og det er for mig at se, der min søn har brug for hjælp og støtte. Han skal vide, at der er altså nogen gange, hvor de voksne bestemmer og han ikke kan bestemme. Og det duer ikke at slå, bide, sparke osv og da slet ikke uden grund! Så jeg håber, du har nogle kommentarer og evt. forslag til hvordan jeg kan takle min søn i de nævnte situationer.

Venlig hilsen - og tak for en god brevkasse...
en bekymret mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Putning af 2 børn

Hej Helen Jeg skriver til dig for at få lidt input til ny putterutine...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce