Brev:
Bange for fremmede og mænd
Hej Helen
Nu tror det er blevet min tur til at søge dit råd.
Min mand og jeg har en dejlig datter på 2 år og 2 måneder.
Jeg gik hjemme ved hende til hun var 11 måneder og så startede hun i vuggestue. I denne periode døde min far og det bevirkede at jeg i en periode var meget trist. Senere har specielt min familie været efter os fordi de ikke synes vi gav nok slip på hende i denne periode. Generelt opfatter de os som meget overbeskyttende.
Hun har fra hun var helt lille været meget bange for fremmede og mænd. Hun har generelt haft det godt i vuggestuen, men har haft perioder hvor hun har hængt meget på de voksne.
Da hun var ca. 1 ½ følte vi virkelig, at der skete noget, hun blev rigtig glad for at komme i vuggestuen og fandt en ”veninde”. I denne periode snakkede hun meget om vuggestuen. Når hun blev afleveret vinkede vi bare og hun løb grinende ind og legede. I denne periode var hun heller ikke så genert overfor fremmede som tidligere.
Vi har ikke en meget stor omgangskreds, men både mormor og en veninde og hendes familie har gentagne gange passet hende uden problemer.
Men da hun fyldte 2 år skete der igen en ændring, hun blev ked af at blive afleveret og det har nu varet i ca. 2 måneder. Tidligere ville hun gerne ned i vuggestuen, men nu siger hun hver dag når hun vågner at hun skal være hjemme i dag. Samtidig er der sket en masse ændringer i vuggestuen, der er således ikke noget af det samme personale tilbage på stuen som der var der da hun var 1 ½. Når vi henter hende, spørger vi til hvordan dagen er gået, ofte siger personalet at det er gået fint, men hun vil meget gerne være sammen med ”ynglings-pædagogen” hele tiden. Hun leger med de andre børn, men ikke så meget som tidligere.
Hun blev også mere forbeholden og reelt bange for fremmede og mænd igen. Når vi er ude og handle går hun glad omkring og putter ting i hendes lille vogn, men hvis der så er en fremmed der taler til hende, så bliver hun straks meget utryg, klynker lidt eller ignorerer den fremmede og søger mig. Andre gange kan hun sidde i sin klapvogn og pludselig blive bange for nogle fremmede og ville op til mig.
Min mor besøgte en veninde og hendes mand, som min datter godt kender, sammen med hende, og der insisterede hun på, at være på min mors skød hele tiden. Jeg har for nylig været til veninde komsammen med 3 veninder hun ikke kendte og deres børn, hun havde behov for at sidde ved mig i starten, men tøede efterhånden op og fandt en barnevogn og dukke og lege med, men tæt på mig.
Nytårsaften tilbragte vi hos en veninde og hendes mand og deres 2 drenge, hun vil meget gerne være tæt på os, men sidst på aftenen begyndte hun da at lege med den yngste dreng, men var meget forbeholden overfor faren. Det samme gør sig glædende når vi har gæster, kvinderne virker hun ikke bange for, men er der mænd tilstede og specielt fremmede mænd, så insisterer hun på at sidde hos mig/os.
Vi har for nylig været i sommerhus med mormor og onkel, vores datter har ikke mødt onkel så mange gange, men er panisk angst for ham. Da vi kørte der op i bilen sagde hun flere gange ”ikke onkel, ikke ...
... onkel”. Hun kunne godt lege rundt i sommerhuset, men var meget opmærksom på hvor onkel var og ville ikke lege/tale med ham. Efter 2 dage var der dog lidt fremgang og hun sad ligefrem på skødet af ham og viste ham månen. Men næste morgen startede vi forfra igen og tættere kom onkel ikke på hende.
Når hun er hjemme leger hun omkring, men vil meget gerne have tjek på os, hvis min mand er gået op ovenpå spørger hun med det samme, hvor far er. Hun er meget morsyg og vil helst være tæt på mig hele tiden. Vi er gået fra at putte med en sang og en mysser til at sidde ved siden af sengen indtil hun faldt til ro. Senest har hun dog haft mod på at være alene på hendes værelse ovenpå. Hun har leget og jeg har spurgt om hun ville med ned, det ville hun ikke, så lavede vi en aftale om at hun kunne kalde når hun ville ned. Det gik i 5-7 min, så ville hun gerne ned og kaldte.
Hun er dog begyndt at sige, at hun er bange for ting og for nogle mennesker, men jeg er meget usikker på, om hun er reelt bange, eller om hun også siger det for at få vores opmærksomhed. Hun har således sagt, at hun var bange både for far og mor.
Jeg er sammen med den faste pædagog i vuggestuen blevet enig om, at det kunne være godt med et møde. Hun oplever, at min datter har brugt meget ”krudt” på at holde styr på de voksne og også bestemme over dem, hvem der skal sidde hvor og lignende ting. Der har været mange vikarer og hun er derfor kommet af sted med det. Pædagogen mente at denne ”magt” var alt for krævende og angstprovokende for hende at have. Hun havde gode erfaringer med, at de voksne blev mere ”tydelige”, når et barn reagere sådan, og synes efter 1 dag også, at vores datter reagerede på denne metode.
Jeg spurgte decideret ind til angst, men hun oplever ikke, vores datter som angst i vuggestuen og gjorde meget ud af at sige, at hun ikke synes at vores barn fejlede noget, at det var helt almindeligt at være bange for eksempelvis fremmede og at hun bare oplevede hende som genert. Jeg tror slet ikke hun havde bragt emnet på banen, hvis det ikke havde været fordi jeg gjorde det.
Genertheden kender både min mand og jeg fra os selv, man vi har med årene lært at være mere udadvendte. Jeg har måske i visse situationer forsøgt at presse min datter til at være mere udadvendt, men har efter snakken med pædagogen og dine svar på læserbrevene ændret strategi i forhold til dette.
Nu prøver vi så alle at være mere tydelige og verbaliserende og forsøger at fratage hende ansvaret for at holde styr på os, men jeg kan mærke, at jeg efter mødet stadig er meget i tvivl om hendes angst for fremmede og mænd er en reel angst eller ”bare” udtryk for generthed. Jeg er bevidst om, at jeg har mulighed for at kontakte PPR, men synes at det er mest hensigtsmæssigt at gøre sammen med institutionen og de deler ikke umiddelbart mine bekymringer.
Kan se at det er blevet en meget lang smøre, men jeg vil jo gerne forklare situationen så detaljere som muligt, selvom det nu er svært. Jeg er meget i tvivl om, hvorvidt jeg skal gå videre og forsøge at få kontakt til en børnepsykolog eller måske kontakte PPR?
Hilsen mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.