Svar: Drømme, hud, maven og hysteriske anfald

---

Kære Christian

Børn i 2-3 års alderen er ofte bange for mørke og kan derfor vægre sig mod at falde i søvn om aftenen og være kede af det om natten. Derfor hjælper det ofte at få en lille natlampe, som gør at barnet kan orientere sig og bedre finde roen.

Børn på 2½ år har ofte også behov for tryghed, når de skal sove. Derfor er det rigtig fint, at I sætter jer hos hende, gennemgår dagen og får bearbejdet dagens oplevelser. Det vil her også være godt at hun ikke længere ligger i tremmeseng, men nu får en ny og åben seng, hvis hun ikke allerede har det.

Børn i denne alder har ofte også behov for at døren står åben ud til gangen/stuen, så hun kan hører at I er der, sidder og snakker, laver praktiske ting osv. og at hun ikke er alene, selvom hun nu ligger i sin seng.

Nogle børn drømmer i denne alder rigtig meget og kan godt have mareridt lignende drømme. Det kunne godt lyde som tilfældet hos jer. Det er her vigtigt at I forsøger at berolige hende, evt. giver hende lidt vand fordi det holder hende lidt til virkeligheden, hvorefter hun så kan sove igen.

Drømme er jo en bearbejdelse af dagens oplevelser og når børn har mareridt, så er det ofte efter en skræmmende oplevelse, som barnet har haft i løbet af dagen. Det kan være noget som er sket i en leg, eller det kan være noget som barnet har hørt eller set i fjernsynet. Altså noget som påvirker barnet på en eller anden måde.

Mareridt kan nogle gange være en reaktion på at barnet har svært ved at klare en eller anden situation. Det kan f.eks. godt være det at være blevet storesøster, på samme måde som oplevelser i skolen ved større børn også kan medføre mareridt. Mareridt kan medføre at barnet skriger eller taler usammenhængende i søvne. Barnet kan virke skræmt, men svært at vække, og bagefter husker barnet sjældent hvad drømmen drejede sig om og er barnet ikke mere end 2½ år, så er det også svært at sætte ord på, hvad barnet har drømt :o)

Det er naturligvis vigtigt at I trøster og beroliger jeres datter, når hun vågner af sit mareridt. I skal reagere så hurtigt som muligt og I må så vurdere, hvor vidt det er nødvendigt at tænde lyset, vise hende at alt er som det plejer at være, der er ikke sket noget, hun ligger i sin seng osv. eller om det er nok bare at berolige lidt med kærtegn, hjælpe hende med at skifte stilling osv.

Det er en god idé ikke at tale for meget med hende, man kan godt sige "såå, det var bare en drøm, far er lige her, nu skal du sove skat..." eller lignende, men det kan være en god idé ikke at tale for meget, ikke snakke om drømmen eller spørge ind til det, men prøve at aflede og snakke om noget andet, så hun holdes til virkeligheden og atter finder roen.

Med hensyn til tør hud på ballerne, så tænker jeg at I måske skal forsøge med en lotion eller en creme, hvor fedtindholdet ikke er alt for højt. Det er vigtigt at huden tilføres fedstof, men samtidig skal huden også kunne ånde og det er i forvejen svært, når hun går med ble. Prøv derfor også at føntørre hende eller lade hende rende lidt med numsen bar, når hun f.eks. har været i bad, så huden får lidt luft i stedet for at smøre for meget og lukke huden inde :o)

I skal naturligvis overveje om det kan være eksem hun har, det kan være hun skal have en anden type ble, det ...

---

---

... kan også være hun generelt har tør hud og skal behandles for dette. Det kan I tale med lægen om.

At have ondt i maven kan godt være et udtryk for at hun har behov for opmærksomhed. Efter jeres sygdomsperiode, så har hun ganske givet fundet ud af, at det at være syg giver lidt ekstra 'goder' som hun ikke havde tidligere og fordi hun nu også er blevet storesøster, så er det jo rart at få lidt ekstra opmærksomhed. At have ondt i maven kan derfor sagtens være en måde at vise jer, at hun har brug for at I ser hende.

Når det er sagt, så skal I naturligvis også være opmærksomme på om hendes mave fungere som den skal, hvis hun har tendens til lidt forstoppelse eller trænger til at komme af med sin afføring, så kan hun godt får lidt ondt i maven. Det kan derfor nogle gange hjælpe at give hende lidt mad, som kan sætte lidt gang i maven - grød, yoghurt, svesker eller lignende.

Der er ingen tvivl om at selvstændighedsalderen (1-3 år) er udfordrende både for barn og forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen. Det er en tid hvor barnet kan være så glad, sjov og charmerende, men glæden varer kort, for pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal.

---

---

---

Det er svært at blive storesøster, når man selv gennemgår denne store udvikling. Ikke fordi hun ikke holder af sin lillesøster og nyder den nye rolle hun har fået, men svært fordi hun pludselig skal være den store, skal dele sine forældre med hende, skal finde sig i at vente på at det bliver hendes tur osv. Hun har brug for at I forsøger at sætte jer ind i at det et eller andet sted har rigtig svært at være 2 år og på den måde stadig være lille og så også samtidig skulle være stor, fordi det er man ved siden af en på 4 måneder.

Når man er 2½ år er følelserne ikke særligt nuancerede og hendes reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Hun kan således blive utroligt vred over noget som du synes er en bagatel og det kan godt skabe en situation, hvor du synes hun må tage sig sammen og opføre sig som den store pige hun er, men hvor hun på grund af alle de ting der sker i hende, faktisk har rigtig svært ved at leve op til de krav. For i visse situationer er hun faktisk meget lille og hendes hjerne er slet ikke moden til at kunne bevare overblikket og roen.

I må derfor forsøge at vise hende at I forstår det, men naturligvis også samtidig sætte grænser, så I ikke føler at hun løber om hjørner med jer. Prøv generelt ikke at stille for mange spørgsmål, for hun kan ikke rumme det og svarer fuldstændig impulsivt og det betyder at hun lige i det øjeblik siger ja til havregryn, men næste øjeblik vil hun ikke have det.

Prøv derfor generelt ikke at stille for mange krav, giv hende ikke for mange valg, men giv hende en tallerken med få udvalgte ting og så kan hun tage lidt af det, hun nu vil have. Om morgenen kan hun få en lille portion yoghurt + ½ bolle med smør og ost og måske lidt frugt, så er der rigeligt for hende at vælge imellem, hun bliver ikke spurgt, men kan spise lidt af det hun nu har lyst til.

Håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---